Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KOMMENTAR: Madprofessionelle bør bruge nøglehulsmærkningen

Institutioner skal stille krav til leverandøren om at sætte Nøglehulsmærket på alle de varer, der opfylder kriterierne. Både på varer og bestillingslister, lyder opfordringen fra Else Molander fra Fødevarestyrelsen.

Foto: Privatfoto
Else Molander
Start debatten
4. maj 2010, kl. 10:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Både som professionel og privat kan der være vanskeligt at afkode næringsdeklarationerne. Dertil kommer, at der faktisk ikke er obligatorisk - endnu - at næringsdeklarere. I øjeblikket forhandles et forslag til nye regler for mærkning af fødevarer i EU, og der er meget, der tyder på at næringsdeklaration bliver obligatorisk.

Kommentarer

Selv når der næringsdeklareres, er det svært for mange at vurdere, om produktet faktisk er et godt valg i en sund kost. Hvor mange fibre bør der være i morgenmadsprodukter og hvor lidt tilsat sukker, er et fedtindhold på 10 % i kødprodukter i orden, og hvordan er det med mættet fedt.

Undersøgelser har vist, at vi kun bruger få sekunder på at vælge vores fødevarer, når vi handler. Men det er de produkter, vi køber, der bliver spist, så hvorfor ikke vælge de basisfødevarer, der er det ernæringsmæssigt bedste valg i hverdagen både, og når vi handler ind til børneinstitutionerne og kantiner.

Det er sådanne overvejelser, der ligger bag beslutningen om, at Danmark har tilsluttet sig og gået ind i videreudviklingen af det svenske "Nøglehulsmærke", som nu er blevet et fælles mærke for Sverige, Norge og Danmark.

Nemt at vælge sundere fødevarer når du handler

Ideen bag det nye ernæringsmærke er, at det skal være nemmere at finde og vælge de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet eller hos fødevaregrossisten.

Produkter mærket med Nøglehullet er et sundere valg, fordi de skal kunne leve op til definerede kriterier for

·Mindre sukker

·Mindre fedt

·Mindre salt

·Flere kostfibre

Kriterierne er baseret på forskellige fødevarers indhold af fedt, mættet fedt, sukker, salt, kostfibre og fuldkorn, grøntsager og i enkelte tilfælde indhold af energi (kJ). Kriterierne er fastsat af Fødevarestyrelsen, Danmark, Livsmedelsverket, Sverige og Mattilsynet og Helsedirektoratet, Norge.

De tre myndigheder har sammen fastsat de kriterier, der skal være opfyldt for at fødevarer indenfor 25 fødevaregrupper kan anvende Nøglehulsmærket. Visse fødevarer som for eksempel is, slik, læskedrikke og kager kan ikke nøglehulsmærkes. Sådanne fødevarer anbefales ikke som en del af en sund kost. Men spiser man en sund kost, er der plads til at spise lidt søde sager en gang imellem.

Også det bedste udgangspunkt for at leve efter de 8 kostråd

Nøglehullet understøtter de 8 kostråd og hjælper med til at gøre det lettere at leve efter disse. Med Nøglehullet som hjælp til sundere indkøb og som basis for sundere madlavning med udgangspunkt i de 8 kostråd, har man også som madprofessionel et godt fundament for at tilbyde brugerne et sundere udbud i kantinen eller i institutionen. Se mere på www.altomkost.dk

Nøglehullet er en frivillig mærkningsordning på emballagen

Nøglehulsmærket er et myndighedsmærke, som det er frivilligt for fødevareproducenterne at sætte på deres produkter og færdigpakkede emballager, når produktet lever op til de definerede kriterier. Nøglehulsmærket må bruges i to udgaver - enten grønt eller sort.

Allerede nu mange produkter - også til foodservice

For at sikre en balanceret og sund kost efter de 8 kostråd, skal det være nemt at finde nøglehulsmærkede produkter indenfor mange produktkategorier. Derfor kan man finde Nøglehulsmærket på 25 forskellige fødevarekategorier såsom mælk, ost, syrnede mælkeprodukter, margarine og madolie , kød og kødprodukter, fisk og skaldyr, færdigretter, brød, mel, korn og pasta, frugt og bær, kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grønsager og vegetabilske produkter.

Allerede nu er der meget stor opbakning til Nøglehullet fra fødevareproducenternes side, og Fødevarestyrelsen estimerer, at der pt findes ca. 500 Nøglehulsprodukter på det danske marked, hvoraf mange også er tilgængelige, hvis man arbejder med madlavning i enten privat eller offentlig kantine, institution, restaurant, hotel m.m. via jeres fødevaregrossister.

Det er ikke dyrere at vælge sundere

Mange spørger om de nøglehulsmærkede produkter er dyrere. Heldigvis er dette ikke tilfældet, da Nøglehullet nemlig i mange tilfælde kan sættes på gode basis råvarer som eksempelvis skummetmælk, gulerødder, havregryn, tun i vand, magert skinke, fuldkornspasta m.m., hvor prisen ikke stiger på grund af en Nøglehulsmærkning.

Hvordan fremmes kendskabet til Nøglehullet?

Fødevarestyrelsen samarbejder meget bredt for at fremme både kendskab og kundskab om Nøglehullet, hvorfor tæt dialog og markedsføringsaktiviteter med både detail, fødevareproducenter, fødevaregrossister samt kantinekæder er iværksat for at få succes med mærket og for at fremme det sundere valg. Fødevarestyrelsen har eksempelvis lige gennemført en meget stor forbrugerkampagne i ugerne 5-9 2010 med deltagelse af både de danske supermarkeder og de danske forbrugere om at finde de 9 bedste supermarkeder i Danmark, når det gælder om at gøre det særligt nemt for forbrugerne at vælge sundere produkter; eksempelvis ved fokus på mange Nøglehulsprodukter i butikkerne. Fremadrettet fortsætter vi samarbejdet med alle parter for konstant at holde fokus på Nøglehullet og øge kendskabet og brugen af Nøglehulsmærkede produkter.

Vigtigt at forbrugerne efterspørger nøglehulsmærkede varer

I alle Fødevarestyrelsens anbefalinger til skoler og dagtilbud opfordrer vi nu til, at man bruger de nøglehulsmærkede varer, som gør det nemmere at følge de ernæringsmæssige anbefalinger. Det er derfor vigtigt, at man ude i institutionerne stiller krav til leverandøren om at de sætter Nøglehulsmærket på alle de varer, der opfylder kriterierne og både på varerne og bestillingslisterne.

Else Molander er chef for Fødevarestyrelsens ernæringskontor

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KOMMENTAR: Madprofessionelle bør bruge nøglehulsmærkningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS