KOMMENTAR: Mad og sundhed som middel til integration

I dagens Danmark lever mange forskellige grupper af mennesker side om side, ofte uden at have ret meget kontakt med hinanden. Det er en skam da vi har så meget, vi kan lære af hinanden.

Mad som bindeled

Blot det, at mennesker mødes, skaber større forståelse og respekt overfor hinanden og hinandens forskellige baggrunde. Men det at mødes, kræver et bindeled, og i den forbindelse er mad et fantastisk redskab. Mad og måltider fylder meget i vor alles hverdag, måske uden vi tænker videre over det. Mad er en del af vores historie, vores kultur, vores samfund og identitet. Det er ved måltidet, at familie og venner mødes, og det er gennem maden, at hverdag og fest markeres. Vi har alle erfaringer med mad. Og netop derfor kan maden være med til at skabe et afsæt for ligeværdig kulturudveksling, hvor det ikke kun er de etniske minoriteter, der lærer af danskerne, men også omvendt.

I øjenhøjde

Netop mad er omdrejningspunktet på de Etniske Madskoler, som er et projekt for både børn med dansk baggrund og anden etnisk baggrund end dansk. På de Etniske Madskoler giver vi, via maden og madlavningen, børnene en større forståelse for deres egen og andres madkulturer. Vi tror på, at denne kombination kan være med til at sikre integration i øjenhøjde og vi oplever, at projektet er med til at skabe venskaber på tværs af kulturelle skel.

De sunde madtraditioner

Udover de sociale funktioner tillægges dét, man spiser, stadig større opmærksomhed. Gennem udsagn som "6 om dagen", "2 gange om ugen" og "Du bliver, hvad du spiser" mindes vi om, hvilken betydning kosten har for vores helbred og velvære. Vi forsøger derfor at udnytte muligheden for også at lære børnene lidt om sundhed, nu hvor vi har lokket dem med i køkkenet. Derfor tager vi udgangspunkt i de sunde madtraditioner forskellige lande har. I Danmark har vi for eksempel vores sunde grove rugbrød og en grødtradition, der går langt tilbage. Middelhavskosten består typisk af masser af grønt og fisk og så videre. Alt det tager vi en snak om, imens vi stå og rører i kødgryderne.

Kommunerne med ind i kampen

De Etniske Madskoler blev første gang gennemført som et pilotprojekt i 2006, og det viste sig hurtigt, at der var meget stor interesse for initiativet. Omkring 600 børn har til dato deltaget på en Etnisk Madskole. Vi håber dog, at mange flere børn får mulighed for at deltage i fremtiden. Derfor har vi de seneste par år arbejdet på, at også kommunerne får øjnene op for de Etniske Madskolers potentiale indenfor både integration og sundhedsfremme hos børn. Ud fra erfaringerne fra de forrige år, ses det, at integration er tidskrævende samt kræver en del overskud og ressourcer. I den forbindelse er det en stor fordel at have kommunerne som samarbejdspartnere, da de kan være med til at bane vejen for nogle af de forhindringer, de Etniske Madskoler tidligere har stået overfor.

Fakta

De Etniske Madskoler er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og 4H. Projektet støttes af Integrationsministeriet og Nordea-fonden. De Etniske Madskoler har en varighed på fire dage og afholdes i vinter-, sommer- og efterårsferien. Børnene tilbereder retter fra forskellige verdensdele med hjælp fra frivillige instruktører. Foruden madlavning står menuen på leg, hygge, fysisk aktivitet, familiearrangement og udflugt til et landbrug eller anden form for fødevarevirksomhed. Prisen for at deltage er 150 kroner per barn.

Line Damsgaard, Projektkoordinator på Madskolerne & 4H konsulent