KOMMENTAR: Mad er en større synd end sex

Det er ikke bare en påstand. Det italienske magasin "Riza" lavede i 2006 en ny liste over italienernes synder. De bad 1000 italienere om at rangordne deres synder. Det var interessant læsning. Det værste var at spise for meget. Det fik en klar førsteplads. Dernæst fulgte "shopping-fristelserne". Her var det især kvinderne, der følte skyld. På tredjepladsen kom egoismen, som mest handlede om skyldsfølelsen ved at prioritere arbejde højere end familie. Derefter kom skyldsfølelsen over at skuffe sine venners forventninger. Så kom skyldsfølelse over ikke at gøre nok ud af udseendet. Langt nede kom skyldsfølelse over at være partneren utro.

Så nu er det videnskabeligt fastslået. Mad er en større synd end sex.

Religion og mad

Men hvad siger religionen egentlig om mad? Det gamle Testamente nævner mange ting, som kan gøre et menneske urent. "Ingen af jer må spise blod" hedder det 3. Mosebog. Jøderne spiser derfor kun dyr, der er slagtet ved den særlige slagtemetode, schächtning, der sikrer, at så meget blod som muligt fjernes fra dyret. "Kødædende dyr, skaldyr og fisk, hvis skæl ikke kan fjernes, er forbudt" fortsætter de gamle religiøse forskrifter. Kød og mælkeprodukter må heller ikke spises ved samme måltid eller komme i kontakt med hinanden under madlavningen.

Men sådan er det ikke i kristendommen. Det, der virkelig adskiller kristendommen fra mange andre religioner er, at Jesus gjorde op med renhedsreglerne. Et af de vigtigste steder i Bibelen, hvad angår kristendommens syn på renhed er Markus-evangeliet. Her siger Jesus: "Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent".

Altså: Det handler ikke om hvad der kommer ind i munden, men om hvad der kommer ud af munden! Det nytter ikke at spise noget bestemt, hvis ens hjerte er ondt. Jesus erklærer al mad for ren. Og det var en af de største provokationer i forhold til datidens jødedom. I dag er det også en provokation i forhold til islam.

Jesus blev kaldt en frådser

Jesus var kendt for at spise og drikke. Han blev ligefrem kaldt en frådser. Ikke desto mindre blev frådseri med mad - gula - anset for at være en af den katolske kirkes syv dødssynder. Det var nok fordi man opfattede overdrivelser i mad og overdrivelser i sex som to sider af samme sag. Mad og sex var de to ting, der bandt mennesket til denne verden. Det er nok også grunden til, at nadveren i kirken består af et meget lille stykke brød - en oblat, der ligner tyndt pap. Man skulle nødig beskyldes for at frådse.

I USA er man på forkant med alt. Både det fantastiske og det fantastisk tåbelige. Her kan man købe bøger såsom "What would Jesus eat". Ret beset giver den bog ingen mening. For Jesus ville spise hvad som helst. Det gav han os frihed til. Det var ikke maden, der afgjorde om vi var rene.

Misvisende sundheds mærkater

Gradvist er det, som om man har glemt den gamle kristne tanke om, at al mad var ren. I dag bruger vi mundheldet om, at "du er hvad du spiser" - eller "du bliver som det, du spiser". Mad er blevet et personligt "statement". Mad handler om at vise, at man er et overskuds-menneske. Man spiser "det rigtige" - fordi man vil være sund. Sundhed er styrke. Sundhed er overskud. Sundhed er for vindere, der har kontrol over livet. Derfor oplever vi, at stadig flere varer bliver mærket på måder, som før i tiden blev betragtet som irrelevante.

Nøglehulsmærket er det nye hurtige valg for dem, der ikke orker at læse varedeklarationer. Med nøglehulsmærket får vi hurtigt at vide, hvad der er godt og skidt.

Man spiser "det rigtige", fordi man vil se godt ud. Derfor drikker vi light. Man spiser "det rigtige", fordi man ved være god ved dyrene. Heraf kommer diverse dyrevelfærdsmærker. Man spiser "det rigtige", fordi man vil være god ved miljøet. Heraf kommer bl.a. økologi-mærket. Man spiser "det rigtige", fordi man ved være god ved ulandene. Her giver Max Havelaar-mærket en ide om: "at bonden har fået en ordentlig pris, og at arbejdsforholdene er rimelige", som det står i markedsføringen. Man spiser "det rigtige", fordi man vil være god ved klimaet.

"Carbon footprint" er det sidste skrig. Supermarkedskæden Tesco i England har taget mærket i brug. Problemet med "carbon footprint" er bare, at det vildleder mere, end det vejleder.

For det første er der ekstrem usikkerhed om, hvad en fødevare egentlig udleder. Tag f.eks. Fødevareministeriets meget udmærkede klimakogebog. Her er der en påstand om, at det koster mere CO2 at producere danske drivhustomater end at importere spanske tomater. Det er mildest talt omdiskuteret. Realiteten er, at ingen kan sige præcis, hvad der er rigtigt. Og da Coca Cola for nylig lavede et forsøg med carbon footprint på sin sodavand, kom de til et sjovt resultat. Carbon footprint på en cola fra Frankrig og Finland så bedre ud end carbon footprint på en cola fra Danmark. Simpelthen fordi man bruger atomkraft i Frankrig og Finland.

Man kan ikke spise sig til en bedre verden

For det andet kommer man til at fokusere på små detaljer i den store sammenhæng. I Folkekirken er der nogle præster, der taler om, at man skal drikke en særlig klimavenlig kirkekaffe efter gudstjenesten. Men det, der betyder mest i det store klimaregnskab er nok snarere, om man tager bilen eller cyklen i kirke. På samme måde med bøfferne i supermarkedet. Den største CO2 udledning kommer ikke fra bøffen i køledisken. Den kommer fra bil-turen hen for at købe den.

For det tredje bliver klimaet brugt som påskud for tåbelige afgifter. Da man skulle lave en skattereform for nylig, foreslog Skattekommissionen, at man skulle lægge en særlig skat på køer. Køer udleder nemlig metan, som er en drivhusgas. Måske ville det have givet lidt flere penge i kassen på kort sigt. Men det eneste langsigtede resultat ville have været, at køerne i stedet blev opdrættet alle mulige andre steder i verden.

Så er der nogle, der siger, at man i det hele taget ikke bør spise kød - men nøjes med planter. Gerne for min skyld. Men jeg vil have lov til at vælge. Hvorfor er det mere skidt at spise kød end at tage bilen? Jeg vil hellere nyde en masse gode bøffer end at tage en tur til Thailand. Jeg kan godt nøjes med en tur til Frankrig.

For det fjerde er der gået religion i klimaet. Og når der går religion i maden, så er der virkelig grund til at passe på. Klimaet bliver brugt som påskud for hvad som helst. Men man kan ikke blive et bedre menneske ved at spise noget bestemt - eller frelse verden - ved at spise noget bestemt.

Mennesker har altid påvirket verden, og det vil vi blive ved med. Og de bedste overlevere er dem, der ikke har ladet sig binde af bestemte religiøse dogmer. Tænk hvis man kun skulle spise de fødevarer, der både havde nøglehulsmærke - dyrevelfærdsmærke - og økologimærke - og Max Havelaar-mærke - og lavt carbon footprint. Så ville det meste af verden med sikkerhed dø af sult.

Jeg synes vi skal glæde os over friheden til at spise, hvad vi vil. Vi skal ikke tilbage til den tid, hvor bestemte fødevarer var uhellige. Så vender vi tilbage til overtroen. Man kan ikke spise sig til en bedre verden. En bedre verden er noget man må arbejde sig til. Og det er noget som man aldrig bliver færdig med.

Cand.theol. Edith Thingstrup er sognepræst i Ledøje-Smørum, kommentator på Berlingske Tidende og en af "smagsdommerne" på DR2. Hun optræder i P1 debat. I sin fritid er hun lokalpolitiker valgt for Venstre. I 2004 var Edith Thingstrup medstifter af CEPOS