KOMMENTAR: Læringsoptimeret skoleernæring

Ok, det lyder måske en kende melodramatisk. Fakta er dog, at det er hamrende vigtigt, at elever og lærere får den helt rigtige kost indenbords, hvis deres hjerner skal formå at yde det optimale; og kroppene som en sidegevinst skal være sunde, stærke og naturligt slanke. Desværre foreligger der en masse misforståelser omkring, hvad der er det rigtige at spise. Inklusive den fatale brøler at tro, at havregryn er et sublimt valg til morgen og et stykke frugt udgør et storartet mellemmåltid. For mig er det magtpåliggende at få præget de generelle tanker om læringsoptimeret ernæring, med håbet om at nogen af jer læsere finder inspiration i nedenstående guidelines til at ændre på jeres kostvaner og forhåbentlig præge eleverne i en sundere retning.

Der skal noget sundt og nærende indenbords hver 3. time

Regelmæssig energitilførsel er alfa og omega, når der skal skabes en ernæringsmæssig platform at lære ud fra. Der skal tankes op cirka hver tredje time, startende fra de tidlige morgentimer, og fortsættende frem til og med aftensmaden. Hvert måltid skal være af fornuftig kvalitet, og herunder forsyne kroppen med den rette mængde energi og centrale næringsstoffer. Basalt set bør hele dagens kost være sund og nærende, og det sker kun, hvis de sunde valg er let tilgængelige. Tænk over, hvornår du selv bliver mest fristet af usunde sager - det sker typisk, når de dårlige valg kommer på bordet, og de sunde alternativer er fraværende. På den front er børn ikke en disse anderledes. Et af de vigtigste skridt hen imod sunde kostvaner er derfor at arrangere hovedmåltider og mellemmåltider, der sprudler af sunde stoffer og er appetitlige selv efter timers opbevaring. Lykkes den mission er I allerede halvvejs i mål.

Sammensætningen er mindst lige så vigtig, som timingen. De mange hormoner, som styrer kroppens kemi, skal reguleres optimalt gennem den rigtige fordeling af makronæringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. Det bør ske i hvert enkelt måltid. Desværre oplever jeg i mit daglige virke som vejleder og foredragsholder, at mens enkelte måltider er sat fint sammen, halter det noget så gevaldigt med andre.

Ud med kulhydrater!

En af de vigtigste justeringer i forhold til en vanlig dansk kost er, at kulhydratindtagelsen bør nedreguleres, til fordel for større mængder protein og fedt. Kulhydratkilder er selvfølgelig slik og sodavand, men også frugt, brød, gryn og mange andre umiddelbart sundemadvarer. Da fx frugt stort set kun består af sukker er det et energimæssigt skrøbeligt måltid, som ikke giver meget at skyde med. Kommer det bag på dig? Så tænk lige over den sidste gang, at du spiste et æble som mellemmåltid. På en skala fra solid mæthed til fuldstændig forspist, hvor placerede æbleindtaget dig? Jeg lader svaret hænge i luften. En lang mere harmonisk kombination er en smule frugt hægtet op med en håndfuld nødder. Den kombination er strålende, fordi nøddernes fedt og protein sikrer bedre mæthed og bremser kulhydraternes optagelseshastighed.

Og derfor ud med havregryn…

På samme måde må også de kære havregryn stå for skud. En skål gryn umiddelbart efter gymnastiktimen eller fodboldtræning er rigtig fin, for her vil musklerne labbe kulhydraterne i sig. Men indtaget fra morgenstunden i en afslappet krop, der skal sidde ned og lære, er det alt andet end hensigtsmæssigt at strabadsere blodsukkeret med kulhydratmængder, der ligger langt over behovet. Ikke kun diabetikere bliver syge af en vedvarende blodsukkerbelastning, så overdrevne indtag er den direkte vej til en træt og presset krop.

Prøv det selv

Tvivler du på sandheden i mine ord, så prøv kræfter med følgende udfordring:

Giv dine elever, egne børn og/eller dig selv den opgave, at der i de næste to uger spises følgende måltid, og mærk i den periode efter, hvad det giver af energi og velvære.

Et par stykker småtskåret frugt, fx en banan og en pære, med 2-2,5 deciliterSkyr eller Fromage Fraiche, 1 skvæt akaciehonning og 8-12 mandler.

ELLER

Røræg af 1,5-2 æg, 2 skiver røget laks,100 gramfrugt og150 gramgrønsager.

Ernæringsmæssigt er begge måltider lysår foran en skål gryn, som de sprudler af immunforsvarsstyrkende antioxidanter, mættende proteiner, kredsløbsvenlige og hjerneopbyggende fedtstoffer og meget andet guf.

Ja, her var den så, den simple opskrift på læringsfremmende ernæring. Eller i hvert fald lidt af den. Frokost, eftermiddag og aften, motion, søvn og flere andre faktorer spiller også ind. Input til disse må I dog have til gode.

Martin Kreutzer er selvstændig ernærings- og træningsekspert, med speciale i præstationsfremmende kost og træning. Et af hans kerneområder er optimering af fysiske og mentale energireserver. Hans primære kunder er ledere i det danske erhvervsliv - og deres familier.Læs mere på www.bodycomp.dk