KOMMENTAR: Kost og sundhed skal på alle skoleskemaer

Når man er 16 år og går på 10.-klasseskole, har man typisk en kæreste og et par potentielle i baghånden. Brysterne sidder meget højt på pigerne og sædproduktionen er for opadgående hos drengene.

Fælles for begge køn, er at hovedet ikke tillader megen plads til sundhed. Både fordi man som 16-årig føler sig udødelig, og fordi man i den alder stadig er styret af det sted i hjernen, der er overvejende er lyst-betonet og kun et minimum fornuft-betonet.

Drengene skal jo nå at tænke på sex 4 gange i minuttet, så det levner selvsagt heller ikke megen plads til andet. Det skulle da lige være enorme mængder af spyt, som de naturligt nok hele tiden prøver at komme af med.

Pigerne har det værre. De er tynget af personlige problemer, der langt overgår alverdens finanskriser. De kan nærmest ikke beslutte, hvor på sig selv, de er grimmest og dette medfører endnu et svært valg imellem spiseforstyrrelse og cutting.

Svært at prædike for næsten-voksne

Det er nogle af disse betingelser, man arbejder under, når man har valg at være lærer på en 10.-klasseskole. Og man kan jo også gøre det svært for sig selv: på min skole har vi decideret "Sundhed og sport" som skolens profil, altså lærerne!

Det kan være en stor mundfuld at prædike sundhed over for 16-årige, når de jo er så utroligt næsten-voksne, og deres risiko for blodpropper, diabetes 2 eller forhøjet kolesterol ligger 25 år ude i fremtiden. Faktum er heldigvis også, at kolesterol er et smaddervigtigt fedtstof for kroppen i netop teenage-årene (har jeg hørt), så den risiko-faktor er minimeret for nu.

Skulle man imidlertid være så heldig at trænge ind med måske 35 procent af sin prædiken, har man risikeret at gøre dem nervøse for, at de snart mister deres forældre eller bedsteforældre. Resultat: spiseforstyrrelse suppleret med lidt fritids-cutting.

Ja, det er alvorlige sager, vi opererer med på sundhedsskolerne inklusiv SilkeborgSkolen nu om stunder. Det sætter virkelig sundhedsbegrebet i et større perspektiv, der rækker langt ud over diabetes 2 og lignende.

Problemet med cutting og spiseforstyrrelser er, at det smitter. Med cirka 90 elever, kunne vi i perioder fuldtidsbeskæftige 2½ psykolog, og så måtte lærerne nøjes med yder-tiderne.

Jamen, hvad gør vi så ved det, når vi alligevel aldrig fik råd til at ansætte psykologerne?

Vi gør det bedste, vi kan!

Vi fortæller, hvordan vi selv fumlede rundt i spiseforstyrrelser (cutting var jo ikke opfundet den gang), mindreværd over eget udseende og præstationsangst.

Så fjerner vi så vidt muligt den løftede pegefinger i undervisningen og holder os på "informations-niveau". Når informationerne så er givet (og måske endda forstået), så beder vi dem selv tage stilling til, hvad de selv vil - eller ikke vil.

Vi snakker om det sunde ved at gå på grill-bar (svar: det var pisse-hyggeligt med bedste-vennen, eller jeg fik endelig scoret Ib og svæver nu på en lyserød sky, eller det trænger jeg bare til!). Altså sundhed som mere end politisk korrekt mad.

Det handler om at have et godt både ude og inde i sin krop

Så lyder der et lettelsens suk igennem klassen, og de aftaler at mødes på McDonald's for 5. gang denne uge. Kom igen Lene! Og jeg forsøger spagt, men får svaret: "Jamen helt ærlig Lene, jeg har været på McDonald's 7 gange på en weekend, og jeg spillede min bedste fodboldkamp".

De gode svar her kommer i et andet afsnit.

Jeg skal dog til nutidens teenagere også komme med ros: det er jo ikke dem alle, der er lige rundtossede, og der findes sågar piger på SilkeborgSkolen, der ikke går så meget op i deres udseende og også drenge, der tænker på andet end sex.

Og når disse fantastiske unge på samme tid er stærke personligheder, ja så smitter dette også!

Og når man kombinerer denne energi med 35 procent indlæring, så tror selv jeg på, det nok skal gå.

I hvert fald på vores skole! For jeg synes dælme det er så vigtigt, de unge lærer lidt om at tage ansvar for deres krop og liv.

Få dog "kost og sundhed" på alle skoleskemaer, Bertel!

Lene Pedersen er lærer på Silkeborgskolen, hvor hun har 8 års erfaring med undervisning i blandt andet idræt samt kost og sundhed. Som tidligere eliteidrætsudøver i roning har hun deltaget i OL i 1992 og 1996.