KOMMENTAR: Kaffe i nyt sundhedslys

Kaffe har bevæget sig fra at være usundt, til at indtage en neutral rolle, og i 2011 må vi så konstatere at videnskaben efterhånden er nået frem til at kaffe er sundt - endeligt siger jeg som kaffeelsker.

Drukket med måde kan det have en række virkninger som er hensigtsmæssige, men også ligefrem sygdomsforebyggende. Kaffe indeholder en lang række stoffer med biologisk virkning på vores krop. Vigtigst er virkningerne på centralnervesystemet, hjertekredsløb og på stofskiftet. En række nye undersøgelser tyder dog på, at antioxidanter i kaffe er med til at forebygge en række kræftformer. Flere befolkningsstudier finder at kaffedrikkere har lavere risiko for at få kræft i mundhule, svælg, spiserør og tyktarm.

Opkvikker

En kop stærk kaffe indeholder 100-200 milligram koffein, der dels virker opkvikkende, stimulerer kredsløbet så pulsen og blodtryk stiger, ligesom forbrændingen, især fedtforbrændingen stiger hos personer der kun lejlighedsvis eller sjældent drikker kaffe. Ved daglig kaffedrikning aftager og forsvinder kredsløbs- og stofskiftevirkningerne, hvorimod den opkvikkende virkning bevares. I stedet for at øge puls og blodtryk, så falder reduceres blodtrykket ligefrem hos kaffedrikkerne ved daglig indtagelse af drikken. Den opkvikkende virkning betyder også, at mange mennesker ikke skal drikke kaffe om aftenen, fordi så kan de ikke sove.

Tilberedning har sundhedsbetydning

Hvis kaffen koges og nydes uden filtrering, som mange gør længere nordpå i Norden, så kan overdreven kaffedrikning øge blodets indhold af kolesterol, og dermed øge risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne. Dette skyldes ikke koffeinindholdet, men nogle andre stoffer, kahweol og cafestol. Disse stoffer fanges og tilbageholdes imidlertid af kaffefilteret, så filterkaffe har næppe nogen negativ virkning. Man ved endnu ikke om stofferne kahweol og cafestol er højt i espresso og kolbekaffe.

Koffeinfri kaffe og abstinenser

Koffeinfri kaffe eller "decaf", som det hedder i USA, er meget populært i Amerika, men har ikke vundet indpas i samme grad i Europa. Koffeinen giver ikke blot kaffen en del af de ønskelige virkninger på kroppen, men koffeinen og en række beslægtede methylxanthiner i kaffen er bitterstoffer, som bidrager til den samlede smagsoplevelse af kaffen. Skifter man pludselig fra dagligt at drikke almindelig kaffe til koffeinfri, så kan man godt få hovedpine i nogle dage. Det skyldes koffeinabstinenser, som man også vil erfare hvis "kaffe-narkomaner" pludseligt stopper kaffedrikningen.

Koffein øger forbrændingen, men virkningen aftager noget hvis man dagligt drikker kaffe eller spiser koffein-tabletter, så kaffe og koffein kan ikke bruges som slankemiddel, selvom kaffedrikkere får den lille gevinst at de i løbet af 10 år tager knap et kilogram mindre på end dem der holder sig væk fra kaffen. Kaffe nedsætter endvidere risikoen for type 2 diabetes og leverkræft.

Overdrevet kaffedrikning kan hos gravide måske medvirke til en lavere fødselsvægt, og måske øge risikoen for abort, men et moderat dagligt forbrug af filterkaffe svarende til to-tre kopper indebærer ikke nogen risiko. Tobaksrygning og alkohol er det de gravide primært bør undgå.

Kaffe forebygger kræft

Der er en tendens til at forebyggelse fokuserer meget på at vi skal holde os fra røg, alkohol, usund mad og ladhed, men sjældent fortæller os om positive virkninger af moderat alkoholforbrug, te, kaffe, bøffer, chokolade med videre. Der er naturligvis gode grunde til at fokusere på de skadelige virkninger af tobaksrygning, og alkoholmisbrug. Men vi skal også huske at være lidt positive, og det skal jeg prøve at bidrage med. Vi starter i dag med kaffe.

En ny stor såkaldt meta-analyse har samlet samtlige befolkningsundersøgelser som har belyst sammenhængen mellem kaffeforbrug og kræft finder at kaffedrikkere har en 13 procent lavere risiko for at få kræft end personer, der ikke drikker kaffe. For heavy kaffedrikkere er gevinsten 18 procent. For hver kop kaffe man drikker nedsættes risikoen for kræft med 3 procent, hvis man skal tro befolkningsundersøgelserne. Det er især kræft i blære, bryst, tyk- og endetarm, lever, bugspytkirtel og prostata. Det vil jeg tænke over når jeg snupper en god cafe latté på skummetmælk.

Institutleder, professor, dr.med. Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet