KOMMENTAR: Inaktive unge – stil krav og giv dem plads til bevægelse

Skolebørn bevæger sig for lidt. Vi lever i en tid, hvor sport breder sig i fjernsynet og medierne, og hvor de unges aktivitetsniveau bliver stadig mere usynligt. Foreningslivet kæmper med at få fat i de unge til de traditionelle sportsgrene som tennis og fodbold. Skolen og familierne bliver udfordret af den fysiske inaktivitet som ofte følger med computerarbejde, spil, videoer og mobiltelefoner.

Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af de 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner bekræfter denne tendens. I dag er det kun hver tredje dreng og hver ottende pige i alderen 11-15 år, der føler, at de er i god form. Samtidig er deres forbrug af tid foran fjernsyn/video og computer steget med 10 -14 procent, svarende til at 72 procent af pigerne og 82 procent af drengene bruger mindst tre timer dagligt foran en skærm i deres fritid.

Forældre skal have holdninger til skærm-tid

Der er naturligvis flere årsager til fysisk inaktivitet end den elektroniske udvikling. For de voksnes vedkommende spiller det ind, at flere job i dag foregår på kontor, og at transport er noget, der foregår i bil, tog eller bus. Når det gælder de unge er magelighed, mangel på krav fra familien og fornemmelsen af, at det bare ikke er smart at blive svedig i en idrætstime midt på skoledagen dele af forklaringerne.

Uanset baggrunden er det en udvikling, vi skal tage alvorligt. Forældre skal have holdninger til både deres egen og børnenes tid foran computer og tv. Skolelærerne skal inddrage mere fysisk aktivitet i undervisningen, starte skoledagen med en løbetur eller en fysisk leg, hvor kroppen kommer i sving. Kommuner og politikere skal udvikle skolegårde og byrum, så de indbyder til masser af bevægelse og fysisk aktivitet.

Men før alle de løftede pegefingre ryger i vejret, er der grund til at glæde sig over, at fysisk aktivitet er noget man gerne må. Her er det kun kroppen, der sætter grænsen, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet er, at unge og ældre danskere selv finder ud af, hvordan de har det godt med at få pulsen op. Og den skal op i mindst 60 min. om dagen, når man er barn, og mindst i 30 min. om dagen, når man er voksen.

Fysisk aktivitet giver børn mentalt overskud

Det må gerne være sjovt at være fysisk aktiv og bevæge sig. Vi lever i en tid, hvor mange anstrenger sig for at nå nye højder i ekstremsport som triathlon, og hvor enhver storby med respekt for sig selv har sit eget marathon. Men ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det ikke nødvendigt at stille så høje krav. Det er nøjagtigt lige så godt at blive forpustet og få pulsen op ved at stå på skateboard, danse, cykle til skole eller dyrke parkour - en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet, man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.

Det afgørende er, at vi hjælper de unge til en bevidsthed om, at fysisk aktivitet og bevægelse er nødvendig for, at man fysisk har det godt. De skal vide, at de ikke skal sidde mere end et par timer stille foran en computer, før deres muskler begynder at degenerere, og de skal vide, at fysisk inaktivitet på længere sigt kan få konsekvenser for deres helbred i form af problemer med overvægt, blodtryk, fedt i blodet og insulinfølsomhed. De skal derfor i nogle sammenhænge i idrætstimer, på skole-ture og i fritiden mødes med krav om bevægelse, der får dem til at mærke, hvordan det påvirker deres krop og mentale overskud positivt, at de er fysisk aktive.

Gør byrummet sjovt at bevæge sig i

Mange forældre ved, at det kan være svært at aktivere børn og at det sjældent virker særligt motiverende at øse af egne erfaringer med, hvordan det var at gå til fodbold to gange om ugen i gamle dage. De unge er i dag oftere tiltrukket af sport eller fysiske bevægelsesudfordringer, som de selv kan sætte rammerne for eller kombinere. Derfor skal politikere og kommuner planlægge skolegårde, byrum og parker, så de indbyder til aktivitet - både for den enkelte og for flokken.

Gør det sjovt at bevæge sig i byrummet

Når det gælder rekreative områder, står Fælledparken i København for mig på mange måder som et ideal, fordi der her er rum til alt fra skovture og løbeture til fodbold og drageflyvning. Mindre kan dog også gøre det. Jeg var tilsvarende imponeret af det liv der udfoldede sig på en oplyst 400-meter bane med kunstgræs i midten, da jeg for nylig var i New York. Fra de tidlige morgen timer til sent om aftenen var der livlig aktivitet i denne park, som blev brugt både til sport og som et sted at mødes.

Giv let adgang til motion

I hverdagen har det stor betydning, at vi sørger for at gøre det let at tage cyklen, rulleskøjterne, løbehjulet eller skateboardet med til fest med vennerne, eller når de unge skal mødes i fritidsklubben eller idrætshallen. Det bliver i den sammenhæng interessant at følge Aalborg Kommunes samarbejde med DGI Nordjylland om at tilbyde de unge et sport2gopas, som giver de unge 12-19-årige ubegrænset adgang til og mulighed for at skifte mellem idræts- og bevægelsestilbud som fitness, squash, badminton, dans, judo, svømning, karate, volleyball, fodbold og meget fra klokken 15 -18 efter skoletid.

I alle de vågne timer skal vi give plads til bevægelse og give vores bidrag til, at børnene vælger fysisk aktivitet uanset om det er trampolinhop, rulleskøjter, bjergbestigning eller bare at cykle i skole. Børn er født til at bevæge sig, men det er i vores moderne samfund ingen selvfølge, at de gør det.

Else Smith er speciallæge i samfundsmedicin og centerchef i Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen