KOMMENTAR: Hvad sker der i Eu?

Undersøgelser viser, at forbrugerne har svært ved at forstå og tolke de næringsdeklarationer, der anvendes i dag - når de anvendes. De ønsker en obligatorisk, fyldestgørende og enkel mærkning, der både giver mulighed for at sammenligne produkter, men også giver mulighed for at få en samlet fortolkning af ernæringsinformationerne.

Kommision foreslår obligatorisk næringsdeklaration

Behovet for en forbedret ernæringsinformation er således stort i dag, men det må forventes at blive endnu større i fremtiden. Her vil vi møde et voksende antal produkter, som indeholder ingredienser eller tilsætningsstoffer, der markedsføres med en ekstra ernæringsmæssig eller sundhedsmæssig funktion. De kan også være forsynet med forskellige typer af ernærings- eller sundhedsanprisninger, som i sig selv kan være en udfordring at gennemskue.

Mange har derfor ventet - længe og med store forventninger - på det nye forslag til mærkning, som Kommissionen barslede med i foråret 2008: "Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ernæringsinformation til forbrugerne".

Her foreslår Kommissionen, at der skal være en obligatorisk næringsdeklaration, der oplyser om energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater - herunder sukkerarter samt salt pr. 100 gram/ml "eller pr. portion i forhold til en referenceværdi" - og på forsiden af produktet. De foreslår også, at der gennem frivillige nationale ordninger kan udvikles "andre præsentationsformer". Det er frivilligt, om man vil oplyse om næringsstoffer på en fastlagt liste, som man kender det i dag.

Obligatorisk GDA?

Stort set samtidig har den europæiske fødevareindustri lanceret en ny mærkningstype - GDA - der står for Guideline Daily Amount, som vi bl.a. kender fra amerikansk mærkningslovgivning. GDA-mærkningen er den europæiske fødevareindustris svar på mærkningsdiskussionen i forhold til fedmedebatten. Det er et indspil til EU-Kommissionens "Diet Platform", og GDA'en er allerede i fuld anvendelse på en række produkter i flere EU-lande, herunder også Danmark, bl.a. på morgenmadsprodukter, drikkevarer, chips mm.

GDA viser grafisk fødevarens indhold af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion. Samtidig vises indholdet i forhold til den mængde af energi og næringsstoffer, en gennemsnitskvinde har brug for at spise på en dag - 2000kcal. Det vil sige, at alle uanset køn, alder, energibehov og aktivitet måler sig op mod den samme referenceværdi, uanset hvad man reelt måtte have brug for. Fødevareindustrien i Danmark påpeger, at GDA ikke skal opfattes som en individuel kostvejledning, men som en guideline, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at træffe et bevidst valg om, hvor store portioner der er passende at spise og drikke. Så når en ½ liter cola indeholder 2 portioner kan forbrugerne blive klog på - gennem GDA mærkningen - at de kun bør drikke den halve.

Fødevareindustrien i Dansk Industri anbefaler fødevarevirksomheder at indføre GDA-mærkning, fordi de mener, at den giver forbrugerne et godt redskab til at vælge mad og drikkevarer.

DI står imidlertid ret alene med deres begejstring over forslaget. Landbrugsrådet, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforening, Hjerteforeningen, Den danske lægeforening og Folketingets Fødevareudvalg vender sig mod at indføre GDA som obligatorisk mærkning, og flere af organisationerne har opfordret fødevareministeren til helt at fjerne formuleringen om "eller pr. portion i forhold til en referenceværdi" og dermed GDA'en fra Kommissionens forslag. Det er et forslag, vi på Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed kun kan bifalde!

Problemer med GDA

Der er flere problemer med GDA'en. Dels er referencestandarderne forskellige fra person til person og afhængig af køn, alder, energibehov osv. Hertil kommer, at forbrugerne sjældent spiser de portionsstørrelser, der er angivet på pakkerne. Når man har drukket den halve cola, drikker de fleste også den anden halvdel. Et tredje problem er, at forskellige producenter anvender forskellige portionsstørrelser, så det er umuligt at sammenligne næringsindholdet produkter imellem. Sidst men ikke mindst anbefaler GDA'en en referenceværdi for totale sukkerarter, i stedet for tilsat sukker, som fødevareindustrien selv har fastsat. Der eksisterer ikke en officiel anbefaling for totale sukkerarter. Totalt sukker indeholder både tilsat sukker og naturligt sukker fra fx frugt eller mælk. Den højere referenceværdi for totalt sukker gør, at produkter med højt tilsat sukkerindhold ser mere tilforladelige ud end tilfældet er. Referencestandarder og forskellige portionsstørrelser giver altså en dobbelt usikkerhed på ernæringsinformationerne.

Samlet set fremstår mange produkter langt mere positivt, end de fortjener ud fra en ernæringsmæssig betragtning. Sidst - men ikke uvæsentligt - er det en kendsgerning, at GDA'en ikke bidrager til at profilere de produkter, der skiller sig ernæringsmæssigt positivt ud. Der er ingen, der vil opdage dem, fordi det hele ser ens - og tilforladeligt ud. Og det er jo ærgerligt - både for forbrugerne og for de i industrien, der gør det godt.

Tankevækkende

Det er tankevækkende at EU, som står i en situation med et virkelig stort og dyrt fedmeproblem i de fleste europæiske lande, ikke gør alt, hvad de kan for at række forbrugerne en hjælpende hånd til at gennemskue og foretage sundere fødevarevalg.

I den forbindelse er det så godt at kunne konstatere, at de nordiske lande i mellemtiden er blevet enige om at indføre et frivilligt nordisk ernæringsmærke, Nøglehulsmærket, der samler og bygger på kriterierne i det danske Spis-mærke og svenske Nøglehulsmærket. Mærket er sendt til notifikation i EU.

Det bliver interessant at følge, om erhvervet vil bruge det nye mærke - og i hvor stor grad de GDA-mærkede produkter kan leve op til nøglehulsmærket!

Gitte Gross er uddannet cand.brom. og leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Viffos.

Hvad synes du om Gda-mærket, og hvordan mener du, fødevarerne bør mærkes? Og er der behov for en obligatorisk mærkningsordning? Fortæl din mening og start en debat i debatforumet 'Ernæring og sundhed'. Se link øverst til højre.