KOMMENTAR: Frokostmåltider i daginstitutioner – en udfordring af de helt store

Loven om, at alle daginstitutioner skal tilbyde børnene et sundt frokostmåltid senest fra 1. januar 2010, er nu vedtaget i Folketinget. Loven siger, at frokostmåltidet skal være sundt og leve op til de officielle anbefalinger, som Fødevarestyrelsen udstikker.

Der arbejdes på højtryk i landets kommuner med planlægning af denne store og spændende opgave. Det er en kæmpe udfordring for kommunerne af få tingene til at hænge sammen, så det ikke blot bliver et spørgsmål om at give børnene et måltid mad.

Hvis man som kommune tager loven seriøst, rejser der sig en række udfordringer på kommunalt niveau, f.eks.:

- Hvordan laver man en mad- og måltidpolitik for kommunen og den enkelte institution, og hvad skal den indeholde?

- Hvordan implementerer man det lovpligtige frokostmåltid i daginstitutionerne?

- Hvordan skal/kan mad- og pædagogiske læreplaner hænge sammen?

- Hvordan evaluerer man frokostmåltidet, effekten og politikken bag?

- Hvad er sund mad, og hvad er sunde madvaner for børn?

Ovenstående udfordringer er med udgangspunkt i, at institutionerne opererer med et positivt sundhedsbegreb i forhold til mad. Dvs. maden skal bidrage både til sygdomsforebyggelse og velværefremme.

Hvilken effekt giver et sundt frokostmåltid?

En anden væsentlig faktor i det kommunale arbejde er, hvem der i den enkelte kommune bestemmer, hvad sund mad er og gør sig klart, hvordan man vil måle, hvilken effekt det sunde måltid får for børnene.

Til at løse denne opgave kan man f.eks. på institutionsniveau formulere nogle sundhedsmæssige effektmål i institutionens virksomhedsplan. Effektmål, som maden skal opfylde. Institutioner kan også beskrive, hvilken mad institutionen aktuelt tilbyder, og hvilke forventninger institutionen har til nye frokosttilbud. Endelig kan en institution formulere målsætninger for institutionens mad og måltiders ønskværdige sundhedsmæssige effekter og angive konkrete handleanvisninger.

Hvad med den eksisterende madkultur?

Hvis en institution i forvejen har formuleret såvel skriftlige som mundtlige forventninger til de nuværende forældresmurte madpakker, f.eks. at madpakker skal være mættende, alsidige og varieret, og institutionen derudover igennem samtaler, huskesedler, plakatopslag m.m. vejleder og inspirerer forældrene til at lave alsidige og varierede madpakker, kan det med vedtagelsen og indførelsen af det lovpligtige frokostmåltid blive svært at leve op til den eksisterende standard i pågældende institution. I virkeligheden kan det lovpligtige frokosttilbud blive en forringelse.

Hvad stiller man i fremtiden op med børn, der er sultne enten fordi mængden af det leverede frokostmåltid har været for lille, eller fordi børnene ikke brød sig om menuen eller måske ikke kunne motiveres til at spise den?

En oplistning af fordele ved forældresmurte madpakker kunne være:

- Samværsargumentet: Børn og forældre kan smøre madpakke sammen.

- Spiseargumentet: Forældrene ved, hvad børnene kan lide og ikke lide og kan dermed tage hensyn til barnets smagspræferencer.

- Informationsargumentet: Forældrene kan følge med i, hvor meget deres barn har spist til frokost.

- Ansvarsargumentet: Forældrene har ansvaret for deres børn og derfor også ansvaret for deres børns mad og spisning.

- Det symbolske argument: Madpakken er også en kærlighedserklæring fra forældrene til det enkelte barn.

- Det pædagogiske argument: Madpakken kan indtages inde og ude, på ture osv., hvilket muliggør pædagogisk fleksibilitet.

Der er også eksempler på ulemper ved en eksisterende madpakkeordning. Dels at der er en risiko for, at madpakken bliver ensidig, dels at børnene ikke bliver præsenteret for noget nyt.

Mulige uhensigtsmæssige pædagogiske bieffekter

Ofte vil institutioner arbejde med mad og måltider som en integreret del af den pædagogiske virksomhed.

Pædagogiske temadage og temauger er et gennemgående fænomen, hvor der bliver iværksat pædagogiske aktiviteter, som har til formål at fremme børns læring om mad. Disse temaer repræsenterer ofte et bredt indholdsmæssigt spektrum fra kostråd, sukker og sukkerets betydning, forskellige fødeemner indenfor frugt og grønt til mad i andre kulturer, hvor maden kommer fra og besøg hos madproducenter.

Fælles madlavning er ofte en integreret del af pædagogiske temadage. Her inddrages børnene i beslutning, planlægning, indkøb, madlavning osv., hvilket både har til formål at øge børnenes læring om mad og måltider men og at bidrage til dannelsen af sunde madvaner.

Den pædagogiske samtale om mad og måltider er ofte endnu et gennemgående fænomen. Denne samtale kan kobles med måltidssituationen, temadage og den fælles madlavning.

En madordning baseret på ekstern leverance kan have en række utilsigtede pædagogiske konsekvenser. For det første har det konsekvens for det pædagogiske personales arbejdsopgaver:

- Det pædagogiske personale bruger tid på distribution og præsentation af maden.

- Det pædagogiske personale bruger energi på at motivere børn til at spise den leverede mad.

- Det pædagogiske personale skal observere, om der er børn, der får for lidt mad. Der kan opstå behov for at supplere madordningen.

For det andet har det konsekvenser for den pædagogiske virksomhed i institutionerne, nemlig:

- Den pædagogiske spontanitet vanskeliggøres: Pædagogisk spontanitet og ekstern madleverance kan være vanskelig at forene.

- Pædagogiske aktiviteter i forhold til mad og måltider: Madleverance må ikke i fremtiden have som konsekvens, at institutionernes pædagogiske arbejde med at lave mad sammen med børnene forringes. Der kan være en risiko for, at den læring og dannelse, som er et resultat af beslutning, planlægning, indkøb, madlavning og organisering af måltidet, går tabt.

- Den pædagogiske samtale: Forældrene vil nok især i starten af en ny madordning spørge det pædagogiske personale om, hvor meget deres børn havde spist.

Et langt, sejt træk frem for den lette løsning

Man skal være opmærksom på en række faktorer, som en kommune i forhold til fremtidige leverandørordninger bør forholde sig til:

- Økonomi, madmængde og kvalitet: Kan man med en økonomisk ramme på 300 kr. pr barn levere mad i tilstrækkelige mængde og kvalitet, når evt. fripladser m.v. også skal tilgodeses?

- Menuer til børn: Det vil kræve indsigt i børns spise- og smagspræferencer at levere menuer, som børn har lyst til at spise/kan motiveres til at spise.

- Individuelle hensyn: Hvordan sikres individuelle hensyn til f.eks. allergibørn?

- Kvaliteten af madordningen: Hvordan sikrer vi os, at en madordning højner kvaliteten af madtilbuddet til børn i forhold til det eksisterende niveau?

- Forventninger til den sundhedsmæssige effekt af madordninger: Hvordan sikres, at en madordning ikke vil opleves som værende et tilbageskridt i forhold til en madpakkeordning?

- Brugertilfredshed: Nogle forældre vil sikkert være tilfredse med et servicetilbud som en madordning, mens nogle forældre er utilfredse. Et madtilbud, som erstatter en i øvrigt god madpakkeordning, kan derfor være kilde til forældreutilfredshed.

Overordnet bør kommunerne måske stille sig spørgsmålet: "Er det maden, der skal være styrende for pædagogikken, eller pædagogikken, der skal være styrende for maden?"

I besvarelsen af dette spørgsmål bør den enkelte kommune være opmærksom på følgende aspekter:

- Fleksibilitet: Kan en leverandørordning være fleksibel med hensyn til tidspunkter for leverancer og afleveringssteder?

- Alsidighed: En leverandørordning bør indeholde såvel færdige menuer som råvarer, så institutionerne kan lave mad sammen med børnene.

Som det fremgår af ovenstående, er der en stor kompleksitet i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Alt for ofte vælges de nemme løsninger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Måske bør kommunerne i dette arbejde vælge at give tid og plads til "det lange seje træk"!

God arbejdslyst i det videre arbejde!

Børge Koch er leder på Videncenter for sundhedsfremme på University College Syd og på det nationale videncenter Kosmos. Han er desuden medlem af Det Nationale Forebyggelsesråd.

Via linkene øverst til højre kan du se tidligere kommentarer på ernaeringogsundhed.dk. I debatforaet 'Ernæring og sundhed' kan du fortælle din mening og diskutere, hvordan du mener opgaven med frokostmåltider i daginstitutioner skal løses.