KOMMENTAR: Er sundhed ikke for drenge?

Der ikke er noget biologisk, som taler for at mændene er særligt sårbare og derfor per definition bør dø før kvinderne. Men det er absolut bekymrende, når man tænker på at drenge og mænd udgør cirka halvdelen af befolkningen.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Unge mænd kommer mere til skade end unge kvinder på grund af trafik-, vold og andre ulykker. Desuden drikker de mere og misbruger oftere stoffer, som for eksempel anabolske steroider. Det er svært at forestille sig, at disse mekanismer skyldes forskelsbehandling for eksempel i skoler eller fritidstilbud.

Mandekultur

Måske ligger nogle af forklaringerne i vores kultur, vores opdragelse og i den måde som vi lærer vores drenge at passe på sig selv eller netop ikke gør det. Dette illustreres for eksempel gennem rollemodeller som fodbold- og håndboldspillere, som på trods af skader, fortsat er med i kampe og bliver betragtet som helte i forhold til at sikre sejren.

På samme måde er for eksempel tilbud indenfor sundhedsfremme ofte designet og gennemføres af kvinder, som ikke nødvendigvis har fået afstemt forventninger til hvad mænd og drenge har brug for. For eksempel en forventning om at kunne formulere sig og tale om deres problemer, hvor drenge ofte ikke har noget sprog og efterspørger konkrete fakta.

Endelig er der ikke tvivl om at de sociale normer og fællesskaber betyder rigtig meget for hvilke risikoadfærd som drengene er med på. Drikker hans bedste ven og kører beruset hjem - ja så er det jo den norm som følges, selvom drengene er mindst ligeså bevidste og fornuftige som pigerne!

Vi kender meget lidt til forklaringerne og endnu mindre til løsningerne. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i november 2010 en rapport som dokumenterer at der ikke er tilstrækkelig viden til præcis at vide, hvordan mænds og drenges sundhed bedst forbedres.

Mere fokus på kønnene i forskningen

En af årsagerne er at køn er sjældent det objektiv som sættes foran forskningslinsen. Der mangler således massivt undersøgelser, der beskæftiger sig med hvordan drenge bedst motiveres til for eksempel ikke at starte med at ryge eller metoder til at give vægttab. En spritny undersøgelse blandt unge fra ungdomsuddannelser viser, at bare ordet "terapi" som anvendes for eksempel i forbindelse med behandling af stress- og selvmord, giver meget negative associationer for drengene. Terapi betragtes som noget "svagt", og at hvis der er noget galt, så sender ordet terapi signaler, om at noget bare skal fixes.

Der er derfor et stort behov for at udforske, hvordan drenge tænker og motiveres i forhold til sundhedsfremme. Og i den forbindelse er det afgørende at kommunikationen kigges grundigt efter i sømmene. Et eksempel på dette var da man i en kommune ville lavet et vægttabskursus. I stedet for at kalde det et gruppeforløb, annoncerede man det som en "herrefrokost" - og mændene kom væltende.

I forhold til mad og spisemønstre, er der også ganske få undersøgelse som specifikt har kigget på hvorfor mændene vælger og spiser anderledes. Mange nikker nok genkendende til bemærkninger fra mænd som "grøntsager er jo bare kaninfoder" eller "kylling er for svagpissere" - påstande som viser, at der både er tale om holdninger men også sociale normer for, hvad mænd per definition kan spise.

Grundlæggende har drenge ofte fokus på om de bliver mætte, og sundheden tillægges mindre værdi. Det er derfor ikke unormalt at unge mænd bestiller dobbelt burgermenu - for dels af vise at de kan overgå andre og dels fordi de måske ikke rigtigt bliver mætte af en enkelt burger! Derfor er der god grund til at kigge sit måltidstilbud igennem i forhold til at gøre udvalget sundere ved at tilsætte grøntsager til farsdejen til frikadeller og sørge for fuldkornsbrød, som mætter mere end helt hvidt brød.

Drengene har tidligere haft bedre vaner i forhold til fysisk aktivitet. Ikke mindst fodbold og løb har været med til at drengene fik rørt sig. Imidlertid går også dette ned ad bakke - primært på grund af manglende daglig bevægelse i kraft af, at langt færre cykler til skole og er fysisk aktive om eftermiddagen. Der er akut behov for at udvikle nye tilbud som tiltrækker drengene - også efter de er blevet 13 år og hvor det ikke nødvendigvis kun handler om at vinde og få store muskler, men at få rørt sig på en sjov måde.

Mænds Sundhedsuge

For at sikre at fremtidens drenge bliver bedre til at være opmærksomme på deres krop og de tidlige tegn på eventuel sygdom, gennemfører en række parter Mænds Sundhedsuge i uge 24. Ugen er international og har som formål, at få gjort opmærksom på betydning af og behovet for at få mere fokus på mænd og deres manglende sundhed.

I ugen gennemføres en række aktiviteter som alle har som formål at få mændene i tale og udvikle nye måder at arbejde med sundhed på, så også drenge og mænd bevidstgøres om betydningen af at holde sig sund og have et godt helbred. Det sker for eksempel ved at lave sundhedstjek på genbrugsplader og i byggemarkeder, at inspirere kantineledere til at lave sund "mandemad" og skabe opbakning hos politikerne.

En af de store udfordringer er blandt andet at drenge og mænd ikke nødvendigvis får informationer om sundhed og derfor i mindre grad gives mulighed for at handle. Det er kun når manden smuglæser kærestens ugeblad eller få overskrifter på aviserne, at sundhed for alvor eksponeres overfor mændene. I de medier som mændene normalt anvender, fylder sundhed stort set ingenting! Og det vil derfor være spændende at vide, hvor mange mænd der faktisk har læst denne artikel i forhold til kvinder.

Fakta om mænds sundhedsuge og mænds sundhed

Ugen gennemføres af følgende parter: Selskab for Mænds Sundhed, Landbrug&Fødevare, 3F, Dansk Metal, Dansk Sygeplejeråd, Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt, en række kommuner og apoteker.

- Mænd lever cirka fem år kortere, men ser selv deres helbred som super godt - lige til det sidste

- Der er registreret dobbelt så mange kvinder med depression, men næsten tre gange så mange mænd begår selvmord

- Mænd bruger den praktiserende læge mindre end kvinder, men de fylder mere op i hospitalssengene

- Der er lige så mange mænd, der årligt dør af prostatakræft, som der er kvinder, der dør af brystkræft. Men der skrives otte gange flere avisartikler om brystkræft

Regitze Siggaard, cand. brom