KOMMENTAR: Det 8. kostråd – vær fysisk aktiv mindst en halv time hver dag

For mig, som sociolog med en baggrund indenfor idrættens verden, er det interessant i første omgang at anskue fysisk aktivitet ud fra en begrebsdefinition. Det hjælper mig til at forstå, hvorfor nogle former for fysisk aktivitet får en gruppe mennesker til at bevæge sig, mens andre former får andre til at bevæge sig - og måske også, hvorfor der er nogle mennesker, der slet ikke har lyst til at være fysisk aktiv

Mit udgangspunkt til denne kommentar er grundlæggende, hvordan sundhedsprofessionelle kan arbejde med kostrådet om at være fysisk aktiv, og hvorfor det er vigtigt at arbejdet gribes an forskelligt alt efter hvornår, hvordan og til hvem budskabet henvender sig. Kommentaren bygger grundlæggende på to artikler, som jeg gennem årene som underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus har anvendt. Dels Ole Thyssens: "Luhmann og Sporten" og dels artiklen "Sport - Et sociologisk laboratorium" skrevet af Inge Kryger Petersen. Fælles for disse to artikler er, at de forsøger at analysere ud fra hvilke præmisser, sport kan beskrives.

Sportens verden

I "Luhmann og Sporten" er afsættet den teoretiske ramme som Luhmann udviklede om samfundet. Samfundet består i denne optik af funktionelle differentierede subsystemer med hver deres logikker, normer og koder. Sport, som et funktionelt differentieret subsystem bygger i denne optik på, at sport udgøres af en kamp mellem forskellige kroppe. Her handler det om, hvem der vinder og hvem der taber. Koden, der gælder i dette subsystem er derfor vind/tab, og kampen mellem kroppe er arenaen, hvor koden anvendes.

I sportens verden er det rekorder der tæller; eksempelvis hvem vandt, hvilke mesterskaber. Kampen behøver ikke nødvendigvis være mod andre kroppe. Det kan også være kampen mod egen krop; eksempelvis hvor hurtigt løb jeg Copenhagen Marathon sidste år, og kan jeg gøre det hurtigere i år (ikke at jeg nogensinde har løbet et maraton, eller at jeg forventer at gøre det).

Sport som funktionelt subsystem handler altså grundlæggende om at vinde eller tabe, og arenaen for koden er kampen.

Inge Kryger Petersen har i indledningen til sin artikel en kort introduktion til idræt, sport og motion, hvor hun beskriver grundlæggende forskelle på de tre former for aktiviteter. I sportens verden handler det ifølge Inge Kryger Petersen, som hos Thyssen, om at vinde eller tabe. Altså grundlæggende den samme kode, hvor det handler om at gå sejrrigt ud af den pågældende kamp.

I sportens verden er det underordnet hvor kampen foregår, så længe der kan udpeges en vinder og en taber. Kampen kan derfor foregå i en skolegård, til træning eller eksempelvis et stort mesterskab som OL, VM eller noget andet indenfor en veldefineret sportsgren. Målet er at vinde.

Idrættens verden

I idrættens verden er omdrejningspunktet det sociale. Det er det, at være sammen med andre mennesker og at gøre noget sammen, der er drivkræften. Eksempelvis er det helt normalt at spille forskellige former for boldspil, gerne hvor holdene er delt, så det er så jævnbyrdigt som muligt, og hvor "tab og vind med samme sind" er en grundlæggende præmis. I idrættens verden er foreningskulturen ofte det bærende, her mødes medlemmerne og hygger sig med hinanden. Et eksempel på idrættens verden kan være de store landsstævner, opvisninger med videre, hvor alle er velkomne uanset deres kunnen.

Motionens verden

Sidst men ikke mindst findes der motionens verden. Her er formålet hverken det at vinde eller det at være sammen. Her er formålet i stedet at aktiviteten gøres, fordi det er sundt. Målet med løbeturen er, at det har betydning for den grundlæggende sundhedstilstand og at dette kan måles via kondital, hvilkepuls, blodlipider mv. Her handler det altså hverken om kampen mod andre eller en selv, eller om at være sammen med andre. Nej, her handler det udelukkende om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom.

Interessant i denne sammenhæng er det, at der selvfølgelig i et miljø hvor eksempelvis idrætten er fremherskende, godt kan være medlemmer som grundlæggende deltager ud fra den logik, som findes i motionens eller sportens verden, ligesom det modsatte selvfølgelig kan være gældende.

En fælles betegnelse for alle tre former, idræt, sport og motion, kan være begrebet fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet kan analyseres både ud fra en strukturel og en individuel tilgang.

Ved en strukturel tilgang, kan det handle om, hvordan arbejdslivet kan tilrettelægges således, at det lægger op til mere fysisk aktivitet både på arbejde og i fritiden. Her kan diskussionen stå mellem, hvorvidt det er arbejdspladsen og dermed arbejdsgiverens ansvar at medarbejderne har mulighed for at være fysisk aktive? Og om det i givent fald skal ske indenfor arbejdstiden?

Argumentet for at fysisk aktivitet skal inddrages i arbejdstiden kan blandt andet være, at fysisk aktivitet fremmer sundheden, og mere sunde medarbejdere giver færre sygedage - altså en win-win situation for både medarbejder og virksomhed. Argumentet mod at inddrage ekstra fysisk aktivitet i arbejdstiden kan være, at sundhed er et individuelt ansvar og at det er op til den enkelte borger selv at sørge for egen sundhed.

Det store frikvarter

For at illustrere, hvordan fysisk aktivitet nogen steder indgår i arbejdstiden vil jeg kort beskrive en virksomhed, der har indført "det store frikvarter" kendt fra skolen. Virksomheden holder lukket en time før frokost hver dag, hvor medarbejderne har mulighed for i fællesskab eksempelvis at løbe en tur. Resultatet er at virksomheden har oplevet gladere medarbejdere, færre sygedage og generelt en højere produktivitet på trods af, at medarbejderne reelt arbejder fem timer mindre om ugen. Virksomheden fortæller desuden, at kun er én medarbejder ikke deltager i den fælles løbetur.

Løbeturen kan anskues ud fra alle tre præmisser hos Inge Kryger Petersen. Det kan være en konkurrence, hvor modparten både kan være de andre og en selv. Det kan være idræt, hvor det handler om at være sammen med andre og lave noget fysisk, og det kan være motion, hvor det handler om egen og andres sundhed. Netop derfor har det måske være muligt at fange så mange medarbejdere på den pågældende virksomhed idet de hver især har haft mulighed for at gøre den fælles aktivitet meningsfuld.

Ud fra en individuel tilgang, kunne historien måske have været en helt anden. Hvis afsættet til historien i stedet var, hvordan det oplevedes fra den ene medarbejder, der ikke deltager i den fælles løbetur, kunne det i stedet for den gavnlige effekt for medarbejdernes generelle sundhedstilstand og deres øgede produktivitet, have handlet om eksklusion og stigmatisering.

Den sidste medarbejder, hvor hverken sundhed, den her form for socialt samvær eller konkurrencen giver mening - hvordan får vi hende med, og hvem har ansvaret for det? Hvad nu, hvis de aktiviteter som "det store frikvarter" indeholdt ikke kun tog udgangspunkt i de differentierede subsystemer; idræt sport og motion? Hvad nu hvis der fandtes endnu flere differentierede subsystemer, som kunne beskrive fysisk aktivitet?

Andre former for fysisk aktivitet

Mit formål med denne kommentar var at sætte fokus på, at det er nødvendigt i arbejdet med fysisk aktivitet dels at forholde sig til, hvilke former for aktiviteter, som kan falde indenfor kategorien fysisk aktivitet, dels i hvilke arenaer aktiviteterne skal foregå. Måske skal fysisk aktivitet også knyttes sammen med andet end sundhed/motion, idræt og sport. Hvad nu, hvis løbeturen ikke var en løbetur men en tur i skoven for at høre fuglene, se træerne springe ud, eller? Kunne det så tænkes, at også denne medarbejder ville være mere fysisk aktiv i "det store frikvarter"?

Hvad er den rette arena for fysisk aktivitet?

Mest grundlæggende bør der nok først og fremmest tages stilling til, om arbejdspladsen overhovedet skal være arena for anden fysisk aktivitet end det, der følger med selve jobbet.

Kilder: Ole Thyssen: "Luhmann og Sporten", bragt i Distinktion 2001. Inge Kryger Petersen: "Sport - Et sociologisk laboratorium", bragt i bogen Sociologi - En grundbog til et fag.

Helle Wagner Holm er Cand.Scient.Soc og BCs. Idræt. Hun er lektor og faglig pædagogisk konsulent, Ernærings og Sundhedsuddannelsen Ankerhus, University College Sjælland