KOMMENTAR: Den globale rygeepidemi har ikke tabt pulsen

Rygning er en kronisk lidelse

Nikotin anses i dag som det hurtigst afhængighedsskabende stof, der findes. Det er det blandt andet, fordi nikotinen når hjernen næsten i samme øjeblik, som der suges ind på cigaretten. Det betyder, at børn, der eksperimenterer med at ryge en cigaret sammen med kammerater meget hurtigt etablerer afhængighed. Der skal ikke mange cigaretter til. I dag ved man, at lejlighedsvis rygning for mange unges vedkommende fører til livslang afhængighed.

Det er også derfor, at rygning i mange lande betragtes som en lidelse, og at der tales om rygeepidemi. Det giver stor mening. Det er svært at argumentere for, at man i en alder af 13-14 år tager et aktivt valg om at blive ryger for livstid med de konsekvenser, der følger med rygning. Kortere levetid, flere år med sygdom og en hverdag, der i høj grad indretter sig efter rygebehovet.

Rygning har social slagside

Andelen af rygere i Danmark er faldende - ligesom i mange andre vestlige lande. Men den rygende del af befolkningen ryger meget, og der er stor social slagside i rygningen. Der er en tæt sammenhæng mellem graden af socioøkonomisk status og rygeprævalensen. Andelen af rygere stiger i relation til uddannelsesniveau. De højst uddannede danskere ryger markant mindre end kortuddannede, som igen ryger mindre end folk uden uddannelse.

Udsatte unge har større risiko for at blive rygere

Studier fra blandt andet Storbritannien viser, at unge fra socialt dårligt stillede kår har større risiko for at blive rygere end mere velstillede unge, og at de samtidig vil have mindre sandsynlighed for at stoppe. I sidste ende ender disse unge med at udgøre den rygende del af befolkningen, og dem, der sikrer tobaksindustrien stadig større profitter. Tabellen ude til højre viser nogle adfærdsmæssige forskellige mellem unge rygere og ikke-rygere i Skotland.

Hvad kan vi gøre?

Effektiv tobaksforebyggelse handler blandt andet om at besværliggøre rygning gennem lovgivning og rygepolitikker. Danmark har en rygelov, der har til formål at sikre borgere mod udsættelse for tobaksforurenet luft. Loven skal snart revideres, og vi kan håbe på, at der i den forbindelse strammes yderligere op. Lad os følge tendenserne fra nogle af de lande, der har mere succes med at få bugt med rygeepidemien, end vi har. Det er på tide, at vi også begrænser rygning på udendørsarealer, hvor mange mennesker befinder sig. Det er for eksempel svært at forstå, at der stadig er skoler, hvor det er tilladt at ryge i skolegården.

Et gevaldigt prishop på tobak vil også betyde meget for rygningens omfang i Danmark - ikke mindst i forhold til unge mennesker. Der er stadig usikkerhed om effektiviteten af forskellige indsatser i relation til at forebygge rygestart og understøtte rygestop for unge. Men der er ikke usikkerhed omkring prisregulering som instrument. Der er stærk positiv evidens for at højere priser fører til mindre rygning især blandt dårligere stillede rygere og unge.

Det er klart, at forældre har et stort ansvar for, om de unge begynder at ryge. Undersøgelser viser, at forældre der aktivt snakker med deres børn og advarer mod rygning, har stor betydning for, om de unge starter med at ryge. Men ansvarlige forældre gør det ikke alene. Vi er oppe mod meget stærke kræfter. Nikotin er uhyggelig vanedannede, og tobaksindustrien er yderst kreative og effektive til at sælge deres produkter og til at skaffe nye kunder. Derfor skal vi nationalt og kommunalt bearbejde vores politikere. De instrumenter, der påviseligt er effektive, skal også bruges i Danmark.

Helle Stuart, projektleder Røgfrihed for alle, Folkesundhed København