KOMMENTAR: Dårlige vaner truer vore børns sundhed

Et overvægtigt barn har større risiko for sygdomme senere i livet end sine kammerater, slås oftere med lavt selvværd og er ekstra udsat for drilleri og mobning. Desværre er problemet voksende. Op mod hvert femte danske barn vejer for meget, og det skal tages meget alvorligt. Mange overflødige kilo sætter sine spor i børns krop og kan føre til både type 2-diabetes (sukkersyge) og hjertekarsygdomme.

Kroniske sygdomme kan forebygges

I Danmark er det ikke livstruende infektioner eller snavset drikkevand, som truer børns helbred. Vi har oplevet en fantastisk udvikling, som betyder, at en nyfødt - modsat for 100 år siden- kan regne med rent drikkevand, vaccinationer og fri adgang til stadig mere avanceret medicin og behandling. Han eller hun kan se frem til at blive omkring 28 år ældre end vore bedsteforældre. I dag er det i høj grad de kroniske sygdomme, som truer både børn og voksnes sundhed, og mange af dem kan forebygges.

Sundhedsstyrelsen har netop i en kampagne sat fokus på, hvordan forældrene kan støtte deres barn i en sundere livsstil, som gør det i stand til at holde vægten. Det er for eksempel vigtigt, at forældrene er klar over, hvor afgørende det er, at barnet får sund mad og motion, og at sodavand ikke bør indgå til hverdag på middagsbordet.

Afgørende at sunde vaner grundlægges tidligt

Men forældre er som bekendt ikke de eneste de voksne, der spiller en rolle for børn og unges vaner. Lærere er vigtige pejlemærker for børn, og det er også baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen ser frem til et tættere samarbejde med kommuner og undervisere om at få endnu mere fokus på sunde kostvaner, motion og andre emner af betydning for børn og unges sundhed. Erfaringen viser, at det er afgørende at grundlægge sunde vaner tidligt. 70 procent af dem, der vejer for meget som unge, bliver også overvægtige som voksne. Samme mønster ser vi ved rygning. De unge, som tænder den første smøg i en tidlig alder, ryger mere som voksne og har sværere ved at holde op.

Sundhedsstyrelsen har siden 1997 undersøgt de 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner på en række folkeskoler. Den sidste undersøgelse blev gennemført i 2006 og omfattede ca. 3000 elever på 90 skoler. Den viser bl.a., at selv om danske unge stadig skiller sig ud i forhold til de fleste andre lande ved at drikke meget alkohol, så er debutalderen steget en smule. Udviklingen går også i den rigtige retning, når det gælder rygning. Der er færre af de helt unge, som ryger til dagligt, og det er naturligvis glædeligt. Derimod bevæger de unge sig stadig mindre, og kun hvert 10. barn kan sige, at det følger rådet om seks stykker frygt og grønt dagligt..

Bag tallene og de både negative og positive udviklingstendenser står en gruppe børn med forskellige forudsætninger. Det er ikke alle, der har samme udgangspunkt med hjemmefra for at leve sundt. Social baggrund har betydning for sundhed, og det sætter igen streg under, hvor central en rolle læreren har i børns hverdag. Både som formidler af viden, som rollemodel og som den, der kender eleverne og kan se, hvor den enkelte har brug for et venligt skub i den rigtige retning.

Skoler og lærere har en nøglerolle

Sundhed indgår i mange fag. For eksempel idræt, hjemkundskab, biolog og samfundsfag. Sundhedsstyrelsen vil i de kommende år indgå i et tættere samarbejde med kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme, og har netop udsendt et rådgivningsmateriale om børn og unges sundhed til kommunerne. Se linket til højre. Det er selvsagt, at skolerne har en nøglerolle - også for børns sundhed.

Vi voksne kan alle blive bedre til at tale med børn og unge om sundhed, og ikke mindst om sammenhænge mellem det man gør og ikke gør i sit liv og den konsekvens, det har for deres og vores sundhed. Faktum er, at kroppen husker, hvis vi mishandler den, og vi vil som ældre skulle leve med lidelser, der har årsag i, hvad vi gjorde som unge. Men kroppen kan også reparere og repareres. Hvis vi holder op med at ryge eller drikke, så genvinder vi ofte en bedre lunge- og leverfunktion, og med motion og sund kost kan en let type 2-diabetes næsten forsvinde.

Godt nytår.

Else Smith er speciallæge i samfundsmedicin og centerchef i Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen