KOMMENTAR: Brug 15 minutter på sundhed i skolen

Man kan med erfaringen fra læseområdet argumentere for, at der et stort potentiale til at forbedre danskernes sundhed, hvis skolen går endnu mere aktivt ind og arbejder med sundhed i hverdagen. Vi kunne sætte som fælles mål, at skolen bruger 15 minutter hver dag på at prioritere elevernes sundhed. På den måde bliver sundhed en underliggende forudsætning i skolen, som på kort sigt bidrager til elevernes trivsel og på lang sigt har en mærkbar effekt på folkesundheden.

Skolen har et ansvar

Skolens ansvar for sundhed er beskrevet i Fælles mål, faghæfte 21 "Sundhed,- og seksualundervisning og familiekundskab". Her står, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Der skal undervises i sundhed fra børnehaveklassen til 9. klasse, men der er ikke fastlagt et selvstændigt timetal til undervisningen. Den skal indgå som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.

Faghæfte 21 lægger således op til, at sundhed bliver en integreret del af skolen, og der er vide rammer til, at skolen kan fylde indhold i, der giver mening på den enkelte skole.

Få gode tips og ideer

Til at hjælpe skolerne med at indfri målene i faghæfte 21 udvikler Fødevarestyrelsen løbende undervisningsmaterialer. Nyeste initiativ, der bliver lanceret her i februar måned, er en interaktiv sukkerspion, hvor eleverne kan teste sig selv. Testen kan bruges i undervisningen til, at eleverne beregner, hvor meget energi de får fra sukker og giver dem en aha oplevelse i forhold til, hvor lidt sukker der egentlig er plads til i en sund kost. Du finder sukkerspionen på www.altomkost.dk.

Fødevarestyrelsen ønsker at bidrage til sunde mad og måltidsvaner i befolkning. Til skoler har vi defineret anbefalinger for sund skolemad. Her forholder vi os naturligvis til hvilke fødevarer, der skal indgå, i hvilke mænger og hvor hyppigt, for at vi kan kalde maden sund. Men vores hovedbudskab er, at sund skolemad, skal være med smag, smil og samvær. Vi er først lykkedes med sund skolemad, hvis hele skolen bakker op. Maden kan være den sundeste i verden, men det har ingen betydning, hvis eleverne ikke spiser maden.

Erfaringer fra skolemadsordninger viser, at de har vanskeligt ved at løbe rundt økonomisk. Der er ikke nok salg i maden, og de opnår sjældent en tilslutning på over 20 procent af eleverne.

Vejen til succes

Men der er skoler, hvor sund skolemad er en succes. Her er forklaringen bag succesen, at hele skolen tager ejerskab for ordningen ved, at elever, lærere og ledelse er gået sammen om at skabe en fælles skolemadsordning, der passer til skolens behov. Et eksempel på en ordning, hvor det er lykkedes, er Værebro skole, der har haft en velfungerende ordning siden 2003.

Mantraet bag ordningen er, at skolen påtager sig et ansvar for elevernes sundhed, og at elever og lærere skal have medindflydelse og medansvar. Rent praktisk sker det ved, at alle 3. - 8. klasser hvert år er med i et kantineprojekt på 3 uger. Her er klassen med til at planlægge, lave og sælge kantinens mad. Maden sælger godt, er sund og eleverne tilegner sig i forløbet vigtig læring, der ruster dem til at tage sunde valg i voksenlivet. Værebro skole har valgt at gøre skolemaden til en stor del af skolens identitet og skabt en skolemadsordning med smag, smil og samvær.

Men mindre kan også gøre en stor forskel. I den obligatoriske undervisning er der oplagte muligheder for at integrere viden om sunde mad og måltidsvaner. For eksempel kan eleverne i matematik øve sig i procent regning ved at regne på energi procenter, i dansk kan eleverne arbejde med reklamer, vildledende annoncer og lave deres egne kampagner for sund mad. I historie kan de arbejde med mad og måltidsvaner gennem tiderne set i forhold til den industrielle udvikling. I naturteknik kan de arbejde med vitaminer og få forståelse for kroppens behov for næringsstoffer. Det vigtige er, at den enkelte skole tager stilling til, hvordan den vil forvalte medansvaret for eleverne sundhed.

Medansvar og fællesskab

Et godt udgangspunkt til at tage et medansvar er at formulere en mad- og måltidspolitik på skolen. Aktivt at tage stilling til hvilke vilkår skolen giver for det sunde måltid og elevernes muligheder for at handle til fremme af egen og andres sundhed. Er det skolens hensigt, at skoleboden er fyldt med pølsehorn og kakaomælk, fordi det er det, der sælger, og det eleverne vil have, eller kunne man finde frem til en anden løsning sammen med eleverne? Er det i orden at 7. klasserne forlader skolen i frikvarteret for at købe sodavand og slik? Eller kan man ved at spørge de unge finde ud af et meningsfuldt alternativ, der bidrager til deres sundhed og dermed bidrage til udvikling af elevernes handlekompetence? - og tage fælles stilling og beskrive, hvordan man vil arbejde med faghæfte 21 i skolens obligatoriske fag.

Målet med at formulere en politik er, at skolen i processen opnår en fælles holdning, der gennemsyrer alle aktiviteter og handlinger på skolen. Politikken skal være levende, og elever, lærere og ledelse skal have medindflydelse, så det bliver hele skolens bud på, hvordan skolen tager ansvar for sundheden.

Her kunne mit forslag om at bruge 15 minutter hver dag på elevernes sundhed komme i spil. Det er op til skolerne selv at definere, hvordan minutterne skal bruges. Det kunne være på en skolemadsordning, som de har på Værebro skole, eller på 15 minutters pausegymnastik hver dag eller noget helt tredje, som skolen finder værdifuldt og mener, bidrager til elevernes sundhed og trivsel.

Else Molander, Kontorchef i Ernæringskontoret i Fødevarestyrelsen