KOMMENTAR: Borgernes sundhed er hele kommunens ansvar

Med de eksisterende økonomiske rammer er der ikke udsigt til en stigning i kommunernes økonomiske råderum. Derfor kan det blive en stor udfordring at sikre borgernes fortsatte adgang til kernevelfærdsydelser. Her kan sundhedsfremmende indsatser på længere sigt være en del af løsningen til at få enderne til at mødes.

Som eksempel kan nævnes, at kommunerne ved at træne ældre, der tidligere har modtaget hjælp af kommunen, så de bliver i stand til at klare sig selv, vil kunne reducere udgifterne til hjemmepleje og anvende de sparede midler til andre indsatser.

Sundhed på tværs i kommunerne

Kommunerne har i en årrække arbejdet med at skabe rammer og tilbud til gavn for borgernes sundhed. En lang række kommuner har som følge heraf allerede valgt at prioritere samarbejdet om sundhed på tværs af forvaltningsområderne. Det er meget interessant, at kommunerne er begyndt på dette arbejde.

Der er mange muligheder for at tænke sundhed ind i forskellige forvaltningsområders arbejde - både som middel og som mål. Det kan for eksempel være børn og unge-området, socialområdet, handicapområdet, beskæftigelsesområdet, ældreområdet, miljøområdet, teknik- og planlægningsområdet, kulturområdet og fritidsområdet.

Det er ikke nogen ny måde at arbejde på. Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning og miljø og så videre har for eksempel altid spillet en væsentlig rolle for den enkeltes sundhed.

Sundhed som middel eller mål

Sundhedsområdet og kommunens øvrige forvaltningsområder kan have nogle fælles interesser, fordi sundhed kan være et middel til at løse forvaltningsområdernes egne opgaver, og samtidig bruges som middel til at opnå større sundhed.

Der er for eksempel erfaring for, at børn og unge, der bevæger sig, spiser sundt og trives socialt, får styrket deres personlige og sociale handlekompetencer. Tilsvarende kan fysisk aktivitet forbedre børn og unges indlærings- og koncentrationsevne. Endvidere er der erfaring for, at sundhedsfremmeindsatser for børn og unge kan bidrage til at etablere sociale netværk, som blandt andet kan fastholde dem i et uddannelsesforløb.

I forhold til sundhed som mål har sundhedsområdet og miljøområdet for eksempel en fælles interesse i at mindske forurening. For sundhedsområdet er det et middel til at opnå bedre sundhed blandt kommunens borgere. For miljøområdet er det at tage vare på miljøet. Et andet eksempel er indsatser for at nedbringe partikelforurening ved at oprette miljøzoner for tung trafik eller indføre hastighedsbegrænsninger. Disse indsatser kan på samme tid opfylde miljømålsætninger og sundhedsmæssige målsætninger, og det andet forvaltningsområdes arbejde er her nødvendigt, for at sundhedsområdets målsætninger kan opfyldes.

Sundhedsprofiler styrker den tværgående sundhedsplanlægning

Alle landets regioner er i disse dage ved at offentliggøre de regionale og kommunale sundhedsprofiler. Sundhedsprofilerne er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om borgernes helbred og sundhedsvaner, som er udsendt til cirka 200.000 borgere.

Med de kommunale sundhedsprofiler styrkes den tværgående kommunale sundhedsplanlægning. Samtidig er flere kommuner i gang med at revidere deres sundhedspolitikker, og i den forbindelse kan det være oplagt at indarbejde tværgående strukturelle indsatser som et centralt element for at sikre, at der politisk og ledelsesmæssigt følges op på målsætningerne.

En sundhedspolitik formuleret med udgangspunkt i kommunens sundhedsprofil er et godt udgangspunkt for at involvere alle relevante forvaltningsområder og forpligte dem til at forbedre borgernes sundhed. Sundhed bør med afsæt i sundhedsprofilerne indtænkes i al tværgående planlægning i kommunerne - som for eksempel kommuneplaner og andet udviklingsarbejde.

Lis Hamburger er souschef i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen