Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Komité ønsker mere globalt udsyn i musik i skolen

Den danske nationalkomité for The International Council for Traditional Music så gerne, at der var et mere globalt udsyn i musikfaget i folkeskolen. Lektor på læreruddannelsen Signe Adrian mener ikke, der skal skrues op.

Foto: IStock M_D_A
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
28. november 2019, kl. 11:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolens musikundervisning har for lidt blik for det globale udsyn. Det mener den danske nationalkomité for The International Council for Traditional Music (ITCM), som i går afholdt en paneldebat i København for at skabe mere opmærksomhed om emnet.

Den danske nationalkomité for TheInternational Council for Traditional Music (ICTM)

Eva Fock er formand for komiteen og musikantropolog og selvstændig projektmager i skoleregi.

"Vi synes, det er interessant at sætte fokus på det globale udsyn. Det er ikke ligefrem, det som bliver gjort mest ved. Det fylder ikke særlig meget i læreruddannelsen. Og der står ikke noget eksplicit om det i lærerplanerne. Men der kan være masser af måder, hvor man kan flette det ind i de almene krav. Tiden er løbet fra, at verden derude kun behøver at være eksotisk", siger Eva Fock.

Hun udvikler selv undervisningsmaterialer som "nedtoner det eksotiske til fordel for et tværkulturelt perspektiv på sammenspil, musikforståelse og instrumentkendskab".

Paneldebat: Det globale udsyn i folkeskolens musikundervisning

Lektor: Meget andet trænger sig på i læreruddannelsen

Lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Signe Adrian var inviteret med som paneldeltager i debatten. Hun mener, at det globale udsyn i musik er vigtigt, men at der også er mange andre emner, der trænger sig på i læreruddannelsen.

"Der er en vis stoftrængsel. Der er så mange emner, som også er vigtige. Det handler derfor ikke om modvilje mod globalt udsyn, men prioritering mellem de mange emner og dagsordener, som en kommende lærer skal berøre", siger Signe Adrian. En anden udfordring for underviserne på læreruddananelsen er tiden og muligheden for at efteruddanne sig og fordybe sig i anderledes musik.

"Mange musikstuderende har desuden et begrænset musiksyn. De kommer med deres egen musiksmag, favoritter og ser 'musikverdenen'og musikudsynet ud fra dette. Her gør vi meget for at sige, at verden er stor. Det gælder også stilarter, forskellig slags musik og musiksyn. Vi kommer rundt i mange hjørner. Men det er ikke specielt et globalt udsyn, vi bringer i spil".

Signe Adrian understreger, at musikfaget i skolen er æstetisk, kulturelt og musisk og ikke sociologisk eller antropologisk.

"Men derfor kan man sagtens tænke globalt udsyn ind i emner, opgaver og arbejdsmetoder og det er der også musiklærere, som gør. Der vil være musiklærere i folkeskolen, som er fortrolige med verdensmusik og det er selvfølgelig oplagt, at de trækker på deres viden. Men som det er nu, har jeg svært ved at se på begrundelser for, at det skal fylde mere på læreruddannelsen".

Arrangementet fandt sted i går eftermiddags på Musikmuseet i København. Folkeskolen.dk/musik talte med Signe Adrian og Eva Fock inden arrangementet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Komité ønsker mere globalt udsyn i musik i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS