Kollektivt orienterede skoler giver bedre vilkår for elevernes læring

"Vi kan ikke se, hvorfor nogle skoler er kollektivt orienterede det hænger ikke sammen med skolestørrelse, geografi eller budgetter. Men det er min vurdering, at skolelederen spiller en afgørende rolle om det er en skoleleder, der tager initiativ til at gå i spidsen for kollektivet og til at sætte diskussioner i gang om pædagogiske forhold", fortæller forskningsleder Poul Skov. Han og seniorforsker Lars Klewe, Danmarks Pædagogiske Universitet, har gennemført evalueringen sammen med det norske SINTEF.

DPU og SINTEF har evalueret en stor norsk satsning på kvalitetsudvikling i grundskolen fra 2000 til 2003. Evalueringen viser store fremskridt på en række områder, blandt andet integrering af it i undervisningen og bekæmpelse af mobning. Men den viser også, at elevernes medbestemmelse fortsat er begrænset det er først og fremmest på ordensreglerne, at elevrådene oplever at have indflydelse - og at klasseundervisning og individuelt arbejde fortsat er de dominerende undervisningsformer. Det gælder især i de ældste klasser, som i Norge er organiseret i ungdomsskolen.

Lærersamarbejde og systematisk evaluering af undervisning er områder, der er i udvikling i de norske skoler.

Men en af de interessante pointer, som Poul Skov vurderer også kan overføres til danske skoler, er betydningen af den kollektive ånd på skolen. Efter dataindsamlingen opsatte forskerne en række kriterier for, om en skole er kollektivt orienteret om ansvaret for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen er lagt ud til lærerteam, om efteruddannelse foregår i team, om teamene evaluerer undervisning i fællesskab, og om skolen efter lederens mening er præget af samarbejdsånd. Det viser sig, at på de skoler, som efter de fastlagte kriterier er kollektivt orienterede, oplever lærere og skoleledere i højere grad, at undervisningen er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger, at eleverne er bevidste om læringsmålene, at der er variation i arbejdsformerne, og at der sker en systematisk evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Lærerne på de kollektivt orienterede skoler vurderer arbejdsbelastningen mindre negativt, har et bedre arbejdsmiljø og en mere positiv indstilling til forandringer, ligesom de i højere grad oplever, at der på skolen er en fælles holdning til, i hvilken retning skolen skal udvikle sig. I Danmark viste en undersøgelse for nylig, at når lærerne oplever, at de har et godt arbejdsmiljø, variation i det daglige arbejde og stor indflydelse på eget arbejde, så er forældretilfredsheden med skolen også størst.

"Vi har også kigget på den decentralisering fra kommunerne til skolerne, som har fundet sted i Norge i den periode. Den har nogle steder betydet, at skolelederne har fået så mange administrative opgaver, at skoleledelsen bliver tynget og får sværere ved at varetage den pædagogiske ledelse af skolen", fortæller Poul Skov og tilføjer, at det også nogle steder har betydet, at kommunen har reduceret den skolefaglige kompetence, så skolelederne i højere grad står alene og ikke har noget sted at henvende sig for at få sparring.

Evalueringen er udkommet på DPU's forlag i form af hæftet 'Norsk skole i utvikling, men i ujevn takt' og den danskprogede bog 'En skole i bevægelse'.