Kolding sender penge med til elever, der skal inkluderes

Et flertal i byrådet har besluttet at reducere antallet af elever i specialskoler og specialklasser. I stedet skal der gøres en ekstra indsats for at fastholde børnene i deres normale klasser i indskolingen.

"Skolerne skal afprøve, om de kan give eleverne tilbud, der gør, at de bliver i deres klasser. Hvis det så ikke kan lade sig gøre i 3. klasse, kan de henvise eleverne til et specialtilbud", fortæller direktør Ib Hansen fra børne- og uddannelsesforvaltningen.

Kommunen sparer to millioner kroner ved at undlade at henvise elever fra 0. til 2. klasse til specialtilbud. Alligevel er udgiften den samme, da de sparede penge skal bruges på de elever, der fremover skal have særlig støtte i almenskolen.

"De to millioner svarer til, at cirka 24 elever kan få hver 83.000 kroner med ud på skolerne oven i, hvad det ellers koster at underviser en elev. De penge kan skolerne for eksempel bruge til tolærerordninger, til øget holddeling eller til at sætte en AKT-lærer på", fortæller Ib Hansen.

Uden støtte og værktøjer holder det ikke

Pengene skal bruges til konkrete elever, der ellers skulle have været på specialskole. Det kan være børn, der har fået støtte i børnehaven, eller hvor pædagoger og forældre er bekymrede for barnet. Skolen afgør sammen med PPR, hvilken støtte det enkelte barn har brug for.

"Det må ikke blive en industrivare, men skal tilpasses det enkelte barns behov. Udgangspunktet er inklusion, men inklusion foregår ikke bare i hovederne på lærere og pædagoger. Der skal følge resurser og værktøjer med, og det skal give mening for både barnet og fællesskabet. Der kan være ildsjæle blandt lærerne, som vil inklusion, men uden værktøjer og støtte holder de ikke til det i længden", siger Ib Hansen.

Hvis det ikke giver mening at inkludere en elev, kan eleven henvises til

Skanderup-Hjarup Forbundsskole, der fortsat skal have et tilbud til elever i 0. til 2. klasse med helt særlige behov.

"Vi har skabt en ventil med seks-otte pladser, for der kommer ikke noget ud af at inkludere for enhver pris. Vores overskrift er, at det skal give mening".

Skolerne skal blive bedre til gråzonebørn

Kolding har samme problem som de fleste andre kommuner, nemlig at en væsentlig del af pengene til folkeskolen går til den relativt lille gruppe børn i specialtilbud. Umiddelbart sparer Kolding Kommune ingen penge ved sin manøvre, men det håber man at komme til.

"Vi håber, at skolerne udvikler måder at modtage elever med særlige behov på, så vi ikke behøver at udskille gråzonebørnene", siger Ib Hansen.

Omlægningen i Kolding Kommune betyder, at specialklassetilbuddet "værkstedsklasserne" på Christiansfeld Skole nedlægges pr. 30. juni 2012, og at eleverne derfra overflyttes til andre skoler. Men omlægningen berører ikke handicappede elevers specialundervisning i centerklasserækker.

Ikke desto mindre har kommunen knækket kurven for handicappede børn, så i næste skoleår begynder der ti færre aspergere, autister og socioemotionelle børn i specialtilbud.

"Det sker primært ved, at vi indretter tilbud i normalundervisningen med støtte fra PPR og fra specialskoler. Her øremærker vi en del af arbejdstiden til, at speciallærere kan tage ud på skolerne og hjælpe med specialpædagogisk rådgivning", fortæller Ib Hansen.