"Kolding Kommune ønsker at være med i forreste række, når det gælder at ruste eleverne bedst muligt til bredbånds- og videnssamfundet, som vi forventer kommer til at spille en endnu større rolle i de kommende år", siger formand for Koldings uddannelsesudvalg Henrik Larsen.
"Vi er allerede langt fremme med hensyn til den teknologi, der står til rådighed på skolerne, og vi har sikret den pædagogiske baggrund hos lærerne i og med, at vi i år færdiggør projektet med at udstyre alle kommunens lærere med det pædagogiske it-kørekort. Vi satser således ikke alene på teknikken, men sikrer også, at teknikken kan indgå på en pædagogisk hensigtsmæssig måde i den daglige undervisning".
Udvalget foreslår, at der indkøbes computerudstyr til skolerne for 3,5 millioner årligt i tre år, hvoraf 1,5 million kroner kommer fra finanslovsmidlerne til computere til 3. klasserne landet over. Derudover vil politikerne investere igodt en million kroner i bedre netværk og købe computere og særligt teknologisk udstyr til skolenernes specialundervisningscentre.
"Vi er overbevist om, at elever med indlæringsvanskeligheder vil kunne drage stor nytte af disse muligheder og glæder os meget til at se elevernes udbytte af en sådan satsning", siger Henrik Larsen.
Skolerne skal deltage i finansieringen med 1000 kroner per elev i 3. klasse, og forslaget er derfor nu til høring i skolebestyrelserne.
Kolding køber skole-it for 12 millioner
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.