Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kolding halverer pengene til Ny Løn

Politikerne i Kolding vil skære puljen til lokale lønstigninger fra 1,22 procent af lønsummen til 0,6 procent. På den måde sparer kommunen 6,1 millioner kroner i 2003 og 8,2 millioner kroner i 2004. Uhørt, siger Kolding Lærerkreds.

Peter Linderoth Sørensen
Start debatten
20. juni 2002, kl. 17:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er jo ganske uhørt, ja grænsende til det uhæderlige, at politikerne på den måde snupper vores penge. Det kan ikke passe, at eventuelle nødvendige besparelser skal finansieres af de ansattes aftalte lønstigninger. Det er jo at lægge gift for alle fremtidige forhandlinger om Ny Løn og klart i strid med den kommunale lønpolitik. Dette bekræfter klart de betænkeligheder, vores medlemmer havde over for at lægge lønforhandlinger ud til kommunerne", siger formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen.

Han anfører, at landets syvendestørste kommune også handler i modstrid med sin egen organisation, Kommunernes Landsforening.

"KL har jo peget på, at overenskomsten betyder, at kommunerne stadig er lønmæssigt attraktive, at kommunerne skal sørge for, at de aftalte midler bliver brugt i overenskomstperioden, og kommunerne skal have penge til Ny løn på budgettet, påpeger Anders Petersen.

Det er et klart flertal i økonomiudvalget, der står bag forslaget, selv om politikerne var blevet oplyst om, at de kunne forvente modstand fra det faglige organisationer.

De 1,22 procent af den aftalte såkaldte forlodsfinansering af Ny Løn for 2003, som var hovedårsagen til det massive nej til overenskomsten i Danmarks Lærerforening. Som fællestillidsmand i Kolding Hanne Thomsen siger til JydskeVestkysten, så lever Kolding faktisk på nas hos de andre kommuner ved ikke at udbetale sin del af forlodsfinanseringen. Pengene er ikke garanteret til de ansatte i de enkelte kommuner - kun via reguleringsordningen er det sikret, at i hvert fald en del af pengene havner hos lønsmodtagerne på landsplan, hvis de ikke bliver udmøntet i de lokale forhandlinger.

Alle tillidsrepræsentanter i kommunen er indkaldt til møde om besparelsen på tirsdag.

Besparelsen skal endelig vedtages i forbindelse med vedtagelsen af budget 2003 i august.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kolding halverer pengene til Ny Løn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS