Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kolding halverer lærernes tid til møder

I år har lærerne i Kolding 50 timer om året til møder. Næste år skal de kun bruge 25 timer. Resten skal bruges til støttetimer og to-lærerordninger. Det er resultatet af den nye arbejdstidsaftale som Kolding Kommune og Kolding Lærerkreds er enige om.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
16. marts 2011, kl. 16:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Koldings arbejdstidsaftale har man indtil nu haft øremærket 50 timer om året til møder i blandt andet pædagogisk råd og møder med ledelsen. Men fra næste skoleår bliver antallet af timer halveret. Sidste år blev der skåret 93 lærerstillinger i Kolding. Samtidig har kommunen et ønske om, at skolerne skal inkludere flere børn. Lige nu er der stort set ingen mulighed for at sætte ekstra lærere ind i problemklasser - og det presser lærerne, fortæller formand for Kolding Lærerkreds Anders Petersen.

TV2Syds indslag om lærernes arbejdstid iKolding

"Vi står over for et stort problem, fordi vi skal inkludere mere. Vi er presset på resurserne. Derfor blev vi enige om, at halvere den pulje som vi havde låst til møder. De 25 timer som den enkelte skal aflevere, bliver så brugt til to-lærerordninger og støttetimer", siger Anders Petersen - der får positive tilbagemeldinger fra lærerne på skolerne.

"Vi har forhandlet arbejdstiden med kommunen i en god tone, men det har været et langvarigt forhandlingsforløb. Der er ikke skåret i lærernes faktor, og der er ikke ændret ved det maksimale undervisningstimetal på 770,64 timer om året, så den del er særdeles tilfredsstillende. Men det er klart, at der bliver færre pædagogisk rådsmøder og færre pædagogiske dage. Og jeg tror ikke, vi kan presse arbejdstidsaftalen mere, end det nu er sket", siger Anders Petersen.

Lærerne skal undervise mere

Omprioriteringen af lærernes arbejdstid giver cirka 20.000 flere timer til undervisningsopgaver. Det svarer til at en middelstor skole næste år vil have cirka 25-26 timer til to-lærerordninger og andre støtteordninger hver uge. Det er op til den enkelte skole, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der skal bruges på møder. 25 timer om året er et minimum, understreger Anders Petersen.

"Forudsætningen for denne gode aftale er, at der kan forhandles direkte imellem Børne- og Udannelsesforvaltningen og Kolding Lærerkreds, så aftalen dækker hele skolevæsenet".

Direktør for Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Ib Hansen tror, at den nye aftale vil gavne lærerne, selv om de kommer til at mødes mindre.

"Det er den prioritering, vi tager. Udsatte elever er vigtigere, end at alle kommer med til et møde", siger han til TV2Syd. "Kunsten er selvfølgelig at lave møderne kortere og mere effektive".

Pres på arbejdstidsaftalerne

Kolding er ikke den eneste kommune, som ønsker, at lærerne bruger en større del af tiden på undervisning. Besparelserne vil få betydning på skoler rundt om landet, siger formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

"Der er ingen tvivl om, at når man skærer ned på opgaver, som læreren udfører på en skole, så har det konsekvenser. Kredsene forsøger at finde de steder, som det gør mindst ondt at skære ned på. Og det har man løst i Koling ved at skære i mødetiden".

Gordon Ørskov mener, at der mange gode grunde til at kredsene kæmper for at beholde den arbejdstidsaftale, som parterne blev enige om i 2008.

"Man må afgøre lokalt, hvor smertegrænsen ligger. Det er et dilemma, hvor meget vi kan gå med til og dermed medvirke til at undervisningen forringes".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kolding halverer lærernes tid til møder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS