På toppen af Engbakken bor to fiktive dyr, Kokodyret og Pungmulen. Hver dag kører postbuddet forbi. De taler med ham, og han forklarer dem, hvordan postsystemet fungerer. Dyrene laver en postkasse, og nu modtager de både reklamer og breve fra Pindvarpen og den otteårige Ida - pennevenner, som postbuddet har hjulpet med at skaffe. Handlingen i bogen bæres af det at skrive og modtage breve samt at kommentere indholdet af det skrevne.
Et højdepunkt er, da de vinder en gasballon fra Superland. Den stiger til vejrs med Pungmulen og hans hus. En feberredning fra Superlandschaufføren bringer hus og Pungmule ned på jorden igen. Til slut får de et festligt besøg af Ida og Pindvarpen.
Jan Mogensen både tegner og fortæller denne charmerende oplæsningsbog for de yngste. Den kan minde lidt om "Peter Plys" med de fiktive dyr i dukkestørrelse og barnet Ida. Men den er helt sin egen. Illustrationerne er i farver, og de passer fint til fortællingen.
Bogen anbefales til oplæsning for de yngste mellem tre og seks år.
Kokodyret og Pungmulen får post
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.