Kognition og Pædagogik 3/2011

At gøre status befordrer tilbageblik og refleksion. I 2000 kom Undervisningsministeriet med en publikation om AKT (adfærd, kontakt, trivsel), og den havde ifølge Jørn Nielsens artikel i "AKT og inklusion" ". noget på hjerte". René Kristensen skriver i sin artikel, at man på University College Lillebælt stadig finder inspiration i den udgivelse. Dels fordi den indeholder gode retningslinjer, dels fordi den er den eneste af sin slags.

"Kognition og Pædagogik" nummer 81, med titlen "AKT og inklusion", rummer danske og udenlandske bidrag og kommer godt omkring begrebets bredde og de bagvedliggende intentioner fra 2000. Samlet set skaber artiklerne et fint og inspirerende overblik over ståsted og udfordringer for et område, der fylder i skolens hverdag. Et område og et begreb, som mangler en bagvedliggende faglig klarhed. Ved læsning af tidsskriftet træder netop lovgivning frem som et af de steder, man bør tage fat, hvis der er intention om at ville udvikle AKT til en seriøs pædagogisk platform i skolens arbejde med en meget differentieret elevgruppe. Noget andet, der fylder i tidsskriftet, er, at den generelle pædagogiske og didaktiske udvikling også bør være komplementær med udviklingen inden for AKT.

Når man læser de syv artikler i tidsskriftet, virker det, som om AKT-begrebet er lidt identitetsforvirret, men at der er mange, der står klar med et bud på en afklaring. Inklusion er det ord, som går igen. Ligeledes er der meget, der tyder på et opgør med det skarpe skel mellem almen- og specialpædagogik. Artiklerne ser på hver deres måde fremad og skitserer, at nok er behovet for AKT ikke blevet mindre med årene, men måske skal opgaven gribes anderledes an. Ifølge artiklernes forfattere er der meget, der tyder på, at det er muligt at hjælpe børn med deres adfærd, kontakt og trivsel. Men også at der er en fælles faglig udfordring med hensyn til, hvordan den pædagogiske praksis udvikles på en måde, så den er tilgængelig på alle skoler i Danmark. Christian Quvang siger i sin artikel med Line Holst, at ministeriet måske skal fastlægge ". mere konkrete rammer i form af mål og indhold for en øget inklusionsindsats lokalt, regionalt og nationalt".

Tidsskriftet lægger helt klart op til debat blandt alle, der har berøring med området, og der er masser af stof til debat og eftertanke. Den korte artikelform egner sig godt til eksempelvis teammøder.