Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Køreplan for overenskomstforhandlingerne underskrevet

Arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer har underskrevet en køreplan for, hvordan overenskomstforhandlingerne skal forløbe, når det hele bliver vendt på hovedet.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
11. august 2004, kl. 15:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hidtil er overenskomstforhandlingerne blevet indledt med de generelle forhandlinger mellem de ansattes fælles forhandlingsorganisation KTO og de kommunale arbejdsgivere. Som led i dem har parterne har afsat penge til det specielle område. Først derefter har de enkelte organisationer som Lærernes Centralorganisation forhandlet om deres specielle krav.

Om køreplansaftalen på KTO.dk

Nu er forhandlingerne om en ny overenskomst i 2005 så småt ved at gå i gang. Denne gang er organisationer og arbejdsgivere blevet enige om at gøre det i omvendt rækkefølge. Det betyder, at det ikke fra begyndelsen bliver afgjort, hvor mange penge, de enkelte organisationer kan forhandle om. Samtidig får de enkelte organisationer selv mulighed for at forhandle mange flere krav end tidligere. Først begynder organisationernes forhandlinger og senere forhandler et samlet KTO.

"Man ved ikke på forhånd, hvor mange penge, der er til rådighed for de specielle forhandlinger. Det betyder, at organisationerne må koordinere med hinanden, så arbejdsgiverne ikke giver alt til én organisation. Organisationerne skal løbende informere KTO om, hvordan forhandlingerne forløber. 1. december skal der være status over organisationsforhandlingerne, og her må man gå ud fra, at KTO får et overblik over, hvor meget der er brugt og om der er emner, der kan samles op ved KTO-forhandlingerne", siger konsulent i Danmarks Lærerforening, Troels Østergård.

Organisationerne skal aflevere kravene til KTO inden 8. september. I perioden 8.- 24. september vil KTO så koordinere og se, om der er krav af så generel karakter, at det er KTO, der skal forhandle dem.

Køreplanen betyder, at KTO og arbejdsgiverne senest den 5. oktober 2004 skal udveksle generelle overenskomstkrav.

Der kan udveksles krav, der handler om blandt andet generelle lønstigninger og reguleringsordningen. Disse krav kan de enkelte organisationer ikke umiddelbart forhandle om. Det kan de derimod om en lang række andre aftaler om blandt andet løn, kompetenceudvikling og seniorpolitik.

Organisationernes forhandlinger kan begynde i starten af oktober. Det samlede KTO begynder at forhandle den 3. december. Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 28. februar 2005, siger køreplanen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Køreplan for overenskomstforhandlingerne underskrevet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS