Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Køn i børnehøjde

"Likestilling handler ikke om at jenter og gutter skal bli like, men at de skal få en lik stilling i samfunnet". I den kontekst svæver forestillingen om, hvordan vi efterlever ligestilling og ligeværd som pædagogiske idealer.

Maja Birgitte Lumholtz
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ligestilling og ligeværd. To ord, to begreber med lige så mange sagsfremstillinger, som der er læsere til denne anmeldelse. Plus alle dem, der ikke læser, men som også har en holdning. Faktisk er holdningerne så mange, at selv forfatterne til bogen "Køn i børnehøjde" må opgive at komme med en enig teoretisk definition på emnet. Men det er heller ikke målet:

Titel: Køn i børnehøjde

Forfatter: Leif Askland, Nina Rossholt

ISBN: 9788777066931

Pris: 278 kroner

Sider: 224 sider

Type: Bog

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Det er imidlertid fortællingen om, hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle forståelse af ligestilling. Tesen er, at det, vi ser og gør, ikke er neutralt. Vi er produkter af vores individuelle oplevelser, miljøer, kulturer og så videre, og den arv bringes ubevidst - eller ureflekteret - med ind i vores arbejde med børn.

Overvej først sætningen: "Vi fødes som et menneske, ikke som et køn" . og lad mig herefter slå det fast: Der er forskel på piger og drenge!

Det handler ikke om at gøre drenge til piger eller piger til drenge. Det vil være synd og skam og desuden en mistolkning af bogen. Derimod handler det om at skelne mellem det biologiske køn og det sociale køn. Den første fortælling om køn har vi ingen muligheder for at påvirke, det har vi med den anden. Opgaven for ligestillingsprojektet er derfor ". at arbejde for, at køn ikke skal være en hindring for den enkeltes valgmuligheder", for "I kernen af ligestillingsprojektet er individet".

Det er med det grundsyn, at de to forskere og nordmænd(!) Leif Askland, lektor i pædagogik, og Nina Rossholt, sociolog og doktorgradsstipendiat, har sat sig for at undersøge, hvordan køn både skabes og gøres, og hvordan det fastholdes og vedligeholdes. Tidligt står det klart, at synet på køn er komplekst og nuanceret og påkalder flere pædagogiske overvejelser, end vi sædvanligvis praktiserer. Det viser observationer og spørgeundersøgelser, og det skinner igennem i de samtaler, Askland og Rossholt har med både pædagoger og forældre.

Intentionerne er de bedste, mens traditionelle argumenter fortsat dominerer. Dette illustreret i følgende svar fra en forælder, som bliver bedt om at overveje, hvordan institutionen kan arbejde med ligestilling: "Nye udfordringer - men børn skal ikke presses. Nogle er piger, andre er drenge - uanset hvad". Men er børn selv i stand til at vurdere deres valgmuligheder, og hvordan støtter voksne bedst muligt op omkring de aktiviteter, børnene tilbydes - ud fra en optik, der tilgodeser målet om ikke at blive vildledt af fordomme om det biologiske køn?

Opgaven for de to forfattere er at synliggøre uoverensstemmelser mellem det, vi siger, og det, vi gør, at få os til at se indad og kritisk vurdere praksis, når vi umiddelbart frasiger os en forskelsbehandling af piger og drenge.

Der er så mange spændende aspekter i emnet, som desværre ikke kan nå at rundes her, men som alle med børn i hænderne bør se at få læst op på. Ikke mindst i betragtning af at de i Norge har en dokumenteret politisk handlingsplan for ligestilling "i børnehøjde". Spørgsmålet er, hvorfor vi ikke har det i Danmark? Og om det ikke er på tide at diskutere behovet?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Køn i børnehøjde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS