"Bliver Københavns Kommune en del af KL, så er KL vores arbejdsgiver, og så er det dem, vi skal forhandle med. Men det betyder ikke umiddelbart, at vi bliver en almindelig kreds", siger formand for Københavns Lærerforening (KLF), Jan Trojaborg.
Hvis Københavns Lærerforening skal blive en del af DLF, kræver det efter hans vurdering, at de københavnske lærere ikke bliver ringere stillet end de er i KLF.
"Vi er medlem af LC (Lærernes Centralorganisation, red.), der får vi varetaget vores interesser. DLF er en mulighed, men det skal være en fordel for vores medlemmer, og det er ikke lige nu", siger Jan Trojaborg.
Han mener, at de københavnske lærere vil skulle betale mellem 50 og 100 kroner mere i kontigent, hvis KLF bliver en almindelig del af DLF.
"Man kunne selvfølgelig også vælge at skrue ned for serviceniveauet, men begge dele tror jeg er et rigtigt dårligt udgangspunkt. Foreløbig ser vi primært DLF som en storebror", siger Jan Trojaborg.
Københavns Lærerforening vil bevare sin særstatus
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.