Uden dygtige lærere, får vi ikke styrket elevernes faglige resultater. Vi vil fortsat have de bedste lærere til at blive her i København, og målet med samarbejdet er derfor at styrke praktikken og gøre den mere spændende for både praktikanter, lærere og elever", forklarer København børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.
Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen har resulteret i fire nye initiativer.
Der skal uddannes 100 praktikvejledere frem mod 2012, så der kommer minimum én praktikvejleder per spor. I dag er der 39 praktiklærere.
Der skal udpeges ekstra to-tre kombinerede profil- og praktikskoler, hvor de lærerstuderende bliver tilbudt et særligt praktikforløb.
Parterne vil desuden samarbejde om fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde inden for profilskolernes særlige faglige profil.
Og endelig vil de samarbejde om efter- og videreuddannelse af de københavnske lærere.
Alle københavnske skoler skal stadig bruges som praktiksteder, men de særlige profilskoler skal ifølge borgmesteren fungere som ekspertcentre, der udvikler nye efteruddannelsestiltag til de uddannede lærere, og samtidig styrker praktikken med længere forløb i samarbejde med professionshøjskolerne og universitetet.
Forskningstilknytning og lettere overgang fra universitetet
En anden styrkelse af læreruddannelsen skal ske med et øget samarbejde mellem Københavns Universitet og de to københavnske professionshøjskoler.
Meritreglerne bliver mere fleksible og synlige, så det bliver nemmere for universitetsstuderende at få godkendt dele af deres uddannelse, hvis de går over til læreruddannelsen. Og en læreruddannelsen giver på den anden side et halvt års merit på universitetets dansk og matematikuddannelser. Dansk og matematik indfører desuden et et-årigt undervisningsforløb på bachelordelen, som studerende vil kunne få fuld merit for på læreruddannelsen.
"Københavns Universitet og de to professionshøjskoler har målrettet valgt en samarbejdsmodel for at kunne løfte den vigtige samfundsopgave at styrke fagligheden i læreruddannelsen. Københavnermodellen kunne man kalde den. Vores studerende - og dermed folkeskolen - vil få glæde af initiativet allerede fra i 2008", fortæller de to rektorer for professionshøjskolerne Laust Joen Jakobsen og Ivan Sørensen.
Københavns Universitet vil også kunne støtte professionshøjskolerne i de linjefag, hvor der er meget få studerende, for eksempel tysk, fransk, fysik/kemi, biologi og geografi.
København vil styrke læreruddannelsen med flere praktiklærere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.