"En beskæring af børnehaveklassernes timetal med 20 procent vil klart give en ringere skolestart i fremtidens folkeskole i København. Det harmonerer overhovedet ikke med ønsket om øget tryghed og faglighed i skolen, således som der ellers er lagt op til i det brede forlig fra sidste måned - Faglighed for Alle. Reduktionen i timetallet vil efter al sandsynlighed gå ud over tiden til bevægelse, der ellers blev indført for fem år siden, fordi der var et udtalt politisk ønske herom", siger næstformand i Københavns Lærerforening, Ole Hein Christensen, i en pressemeddelelse.
I det skolebudget, som børne- og ungdomsudvalget skal behandle onsdag, er der lagt op til, at man henter 4,75 millioner kroner ved at skære i børnehaveklassetiden. Udvalget skal bla. finde midler til de 30 millioner kroner årligt, man tidligere har besluttet at bruge til efteruddannelse af lærere, skole-hjem samarbejdet, ledelsesudvikling, undervisnings- og testmateriale som opfølgning på den københavnske Pisa-undersøgelse.
København vil skære i skolestarten
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.