København indfører test og minimumsmål

Den enkelte skoleledelse skal over for børne- og ungechefen redegøre for skolens resultater, arbejdet med evalueringspraksis og for de tiltag, der iværksættes over for elever, der ikke har nået minimumsniveauet.

"Vi forstår ikke, hvordan forvaltningen kan fastlægge minimumsmål ud fra nogle test, der ikke har noget med de Fælles mål for folkeskolen at gøre. Minimumsmålene for trinene må jo være trinmålene", siger næstformand i Købvenhavns Lærerforening, Ole Hein Christensen.

Lærerforeningen erkender, at den københavnske Pisa-undersøgelse peger på nogle faglige problemer, og Lærerforeningen har heller ikke spor imod, at standardiserede test indgår i lærernes arbejde:

"Vi bruger jo de test i forvejen, men testene bør være en del af en lokalt fastlagt evaluering", siger Ole Hein Christensen og tilføjer, at det fremgår af forskerhøringen, at der ikke er belæg for, at test i sig selv vil medføre bedre resultater.

Efter høringsrunden har politikerne taget bekymringen for offentliggørelse af testresultaterne og ranglistning af skolerne til sig. Skolerne kan kun indsende testresultaterne, hvis der er skabt sikkerhed for, at indsendelsen ikke er omfattet af offentlighedsloven, men Ole Hein Christensen tvivler stærkt på, at det kan lade sig gøre at forhindre indsamlede testresultater i at komme frem.

Derimod ser lærerforeningen mange andre gode tiltag i de 14 punkter til styrkelse af fagligheden i de københavnske folkeskoler, som uddannelsespolitikerne netop har vedtaget. Skoleledelsen skal styrkes, og skolelederne skal i dialog med lærerne om deres undervisning, der skal være uddannede læsevejledere på alle skoler, lærerne skal efteruddannes i evaluering og brug af test, og der skal uddannes særlige AKT-lærere, så alle skoler har lærere med ekspertise i at skabe trivsel og arbejdsro i klasserne. Skolerne skal også - i respekt for den enkelte elevs behov - sikre, at specialundervisning og dansk som andetsprog i mindre grad går ud over elevernes almindelige undervisning. Men planerne vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner allerede i 2006, og finansieringen er ikke på plads endnu:

"Pisa-undersøgelsen kan forhåbentlig betyde, at der kan tilføres flere penge til folkeskoleområdet. Vi håber bare, at økonomi ikke betyder, at det kun test og minimumsmål, der bliver gennemført, fordi det er billigt at gennemføre", siger Ole Hein Christensen fra Københavns Lærerforening.

I uddannelses- og ungdomsudvalget var det kun borgmesteren selv, Per Bregengaard, Enhedslisten, der opponerede mod testplanerne:

"Pisa-opfølgningen må betragtes som et angreb på skolens selvforvaltning og en markant centralisering af magten", mener Enhedslisten og tvivler på ligesom Københavns Lærerforening på, at man på sigt kan undgå, at testresultaterne bliver offentligt kendt og brugt til rangordning af skolerne.