Udvidelsen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets anlægsbudget med 65 mio. kr. stammer fra øgede skatteindtægter.
Partierne bag aftalen om budget 2003 - Socialdemokratiet, de radikale, CD, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten - har godkendt, at der bruges godt 245 mio. kr. på igangværende projekter og godt 35 mio. kr. på nye bygge- og renoveringsprojekter. Der drejer sig for størstedelens vedkommende om skoler med påtrængende pladsproblemer. Strandvejsskolen, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole på Amager får henholdsvis 8,7 mio., 2 mio. og 200.000 kr., Kildevældsskolen på Østerbro 3,5 mio., Vanløse skole 15,6 til både udbygning og renovering, Skolen på Islands Brygge får 7 mio. og Matthæusgades Skole får 200.000 kr.
Musikskolen havde indtil for nylig sammen med Billedskolen til huse i Ryesgade 101, men denne bygning er nu inddraget til Sortedamskolen, og Musikskolen bor midlertidigt i det gamle Kommunehospital. Budgetpartierne har nu besluttet at ofre 16 millioner kr. på at ændre indretningen af den bygning i Den Brune Kødby, som var tiltænkt Måltidets Hus, til ny musikskole. Ved regeringsskiftet blev planerne om Måltidets Hus skrinlagt.
København bygger og renoverer for 286 millioner
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.