Hvem sagde byggeboom? Københavns Kommune runder nu at have brugt 2 milliarder kroner på skolerenoveringer siden 2007. Det indebærer blandt andet, at 28 byskoler totalrenoveres i perioden 2014-17.
Det tal har hidtil været 27, men med den nye aftale afsættes 85 millioner til også at totalrenovere Ålholm Skole. Desuden bliver der nu bygget en idrætshal til 36 millioner kroner i forbindelse med et skolebyggeri i Ørestad Syd.
Den store udskrivning til skolebyggeri og totalrenoveringer vækker glæde i Københavns Lærerforennig.
"Det er godt, at man prioriterer totalrenoveringer i stedet for endnu engang at udskifte tag, vinduer og faglokaler. Det giver bedre rammer for alle, der har deres daglige gang på skolerne", siger næstformand Lars Sørensen.
Planen er tre lærere per arbejdsplads i København
En nødvendig investering
"Vi mener faktisk, at det er en fuldstændig nødvendig investering. Man har i rigtig mange år snakket om et renoveringsefterslæb på de københavnske skoler", tilføjer han.
Til gengæld så næstformanden gerne, at man også kiggede på, hvilken undervisning, der skal foregå på de nyrenoverede skoler.
"Det er godt med ordentlige rammer, men der skulle gerne foregå kvalitetsundervisning i dem. København har et efteruddannelsesefterslæb blandt lærere og klassekvotienten ligger i den høje ende på landsplan - uden mulighed for holddeling. Samtidig får vi 1200 nye elever om året, uden der kommer flere lærere og børnehaveklasseledere", siger Lars Sørensen, der dog også påpeger, at penge til byggeri og penge til løn og efteruddannelse er svære at sammenligne:
"Det er to forskellige kasser. I forbindelse med de budgetrammer, der udstikkes af regeringen, er kommunerne ikke underlagt samme restriktioner, når det kommer til anlæg, som de er, når det kommer til drift".
København bruger 2 milliarder på skoleanlæg på 10 år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.