Kø til friskolerne

Antallet af 6-16-årige i Vejle Kommune er steget de senere år. Men antallet af elever i folkeskolen er faldet i den samme periode. Lige nu er der en venteliste med 900 navne til Kirstine Seligmanns Skole, en gammel privatskole midt i Vejle by, som for nylig har bygget til, så den nu har plads til 450 elever. Traditionelt kører Seligmanns med en lav klassekvotient i de yngste klasser og udvider så undervejs i skoleforløbet. Mange familier fra oplandet, hvor skolerne kun går til og med 6. klasse, skriver børnene op til at fortsætte i 7. klasse på Seligmanns.

»Nu ringer de så og spørger, om de ikke kan få pladsen med det samme - der kan godt være otte henvendelser om dagen«, fortæller skoleleder Tommy Kristensen. »Men ligesom de andre friskoler må vi som regel melde alt optaget«.

»Vejle har haft en god folkeskole«

Alligevel sidder Tommy Kristensen ikke og klapper i hænderne over, at han fra forældrene hører, at besparelser har forringet Vejles offentlige skolevæsen:

»Vi har brug for en god folkeskole, og det har Vejle også haft«.

Kirstine Seligmanns er en skole, der lægger meget vægt på fag. Senest er skolen begyndt at tilbyde kinesisk og cambridge-engelsk som valgfag i overbygningen, og skolens 7.-klasse-hold i First Lego League har to år i træk slået 9.-klasse-elever og er kommet til den skandinaviske finale i legorobot-konkurrencen. Mens folkeskolerne skærer ned, har Seligmanns valgt at udvide elevernes timetal yderligere og ansætte en lærer mere. Det offentlige tilskud til friskolerne sættes ned år for år, men Seligmanns har en god økonomi fra tidligere år, og Tommy Kristensen bliver rystet, når han hører, hvor få midler hans kolleger i det offentlige har til rådighed til at købe undervisningsmidler for.

Klassekvotienten for høj

Maja Berggren Rasmussen og hendes mand bor i Børkop lidt uden for Vejle og var slet ikke i tvivl om, at deres børn skulle gå på den lokale folkeskole, Englystskolen, sammen med naboernes børn. Og de syntes, at sønnen Hans-Christian havde en rigtig god skolestart. Men da lillesøster Sophie-Amalie begyndte i skole, var klassekvotienterne sat betydeligt i vejret, og Maja Rasmussen oplevede, at det gik ud over undervisningen:

»Der var ikke længere resurser til det kreative. Jeg syntes ikke, de fik udfordringer nok, og jeg syntes, der var problemer med disciplinen«.

Familien henvendte sig til Kirstine Seligmanns Skole, og en uge efter sommerferien var der pludselig en ledig plads både i 1. klasse og i 4., så begge børn kunne skifte skole.

»Det er den bedste beslutning, vi nogensinde har taget«.