Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KLF: Tilliden forsvinder, hvis lærere skal tjekke forældrevold

Det er ikke lærernes opgave at kontrollere om forældre er voldelige over for deres børn. Det nedbryder tilliden mellem skole og hjem, siger formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg, der mener, at klart definerede roller er vigtigt.

Jakob Wärme Hansen
Start debatten
11. februar 2009, kl. 17:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Formanden mener ikke, at det er lærernes opgave at udspørge alle elever, om deres forældre er voldelige, som Socialdemokraternes uddannelsesordfører på Københavns Rådhus, Jan Andreasen, foreslår.

Tema omunderretningspligt

Leder: Integration - i virkeligheden

"Man tærer på den tillid, der er mellem skole og hjem. Hjemmene vil opfatte det sådan, at lærerne lægger en sonde ind i familierne for at se, hvad de laver af gale streger derhjemme. Det kan aldrig føre til et ordentligt forhold mellem skole og hjem", siger Jan Trojaborg til folkeskolen.dk.

Klare roller er vigtige

Sagen om hvorvidt lærerne skal indberette forældrevold eller ej, kører efter, at en lærer på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København sammen med skoleledelsen indkaldte forældrene fra en 2. klasse til en dialog om problemerne med vold i hjemmet i stedet for at underrette de sociale myndigheder.

Jan Trojaborg mener, at det er de sociale myndigheders opgave at blande sig i de hjemlige forhold. Det er ikke lærernes.

"Skolens opgave er, at børnene lærer noget, og at de trives bedst muligt. Hvis de ikke trives, så kan det være hjemlige forhold, og så er det de sociale myndigheder, der skal ind over. Skolen skal ikke blande sig i det", siger han.

Jan Trojaborg foreslår, at skolerne eventuelt inddrager sundhedsplejersken til at tage snakken med eleverne, i stedet for den undervisende lærer.

"Det er meget vigtigt, at man definerer nogle klare roller, ellers kan lærerne ikke opbygge et tillidsforhold til forældrene", siger han.

Dialog er vejen frem

Første skridt er ifølge Jan Trojaborg at tage en samtale med forældrene om, at det er forbudt at slå børn i Danmark.

"Vi skal være opmærksomme på, at der er nogle kulturelle forskelle. Det er jo ikke mange år siden, at den lov blev vedtaget herhjemme. Dengang medførte den mange stærke reaktioner. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at sige, at der her er en befolkningsgruppe, som er gået bag om dansen. Mange af de her familier er torturofre og har været i fangelejre i mellemøsten. Man kan ikke forvente, at de forstår det lige med samme. Det kræver en indsats", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KLF: Tilliden forsvinder, hvis lærere skal tjekke forældrevold

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS