Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KLF: Tal om københavnske læreres arbejdstid holder ikke

Ifølge de københavnske politikere underviser byens lærere i gennemsnit 50 timer mindre om året end lærerne i landets næststørste by Århus. Men de københavnske tal er rene katedertimer - i Århus er fx lejrskoler og elevsamtaler med.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
3. maj 2004, kl. 11:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Næstformand i Københavns Lærerforening, Ole Hein Christensen, har holdt møde med lærerforeningerne i de andre byer i seks-by-samarbejdet, og her fik han en oversigt over den samlede undervisningstid for lærerne i Århus og oversigter fra to konkrete skoler i byen.

"Alle tre bilag modbeviser, at lærerne i Århus skulle undervise 50 timer mere end kollegerne i København", siger Ole Hein Christensen.

I oversigten over alle Århus-lærere er det gennemsnitlige undervisningstimetal 685 timer for skoleåret 2003/04. Timerne er beregnet på basis af det udvidede undervisningsbegreb, der indregner al lærerens tid sammen med elever - sociale arrangementer, skolebiblioteksåbningstid og elevsamtaler.

"I gennemsnitstimetallet for København er der udelukkende tale om katederundervisning", siger Ole Hein Christensen. Når han trækker Århus-lærernes andre aktiviteter med børnene ud af undervisningstimetallet, kommer det ned på 647 timer i snit - to timer mere end gennemsnitstallet for København.

I et notat sammenligner han en skole i Århus med 730 elever, hvoraf 1,5 procent er tosprogede. Den kan sammenlignes med Brønshøj Skole i København. Her er det gennemsnitlige undervisningstimetal for skoleåret 2003/04 henholdsvis 663 timer på Århus-skolen og 654 timer på Brønshøj Skole.

Skole 2 i Århus har 400 elever, hvoraf 27 procent er tosprogede og kan sammenlignes med Enghave Plads Skole i København. Her er tallene henholdsvis 632 timer på Århus-skolen og 636 timer på Enghave Plads skole.

"Der er altså langt op til den hævdede forskel på 50 timer", påpeger Ole Hein Christensen. Han tilføjer, at politikerne i det københavnske uddannelses- og ungdomsudvalg allerede har besluttet at hæve lærernes undervisningstid med 16 timer næste år begrundet med, at næste år er et såkaldt 'arbejdsgiverår', hvor helligdagene i høj grad ligger i weekender, og man derfor på det øvrige arbejdsmarked har tre ekstra arbejdsdage. Eleverne har de samme 200 skoledage, men lærerne skal undervise 16 timer mere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KLF: Tal om københavnske læreres arbejdstid holder ikke

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS