Klassefjenden

Den danske ungdomsscene er fyldt med teatertrupper, der tager opgaven med at skabe vigtigt teater seriøst. Den unge gruppe Teater Bloom er ingen undtagelse. De har valgt at debutere med den 20 år gamle forestilling, "Klassefjenden", der fremstiller seks utilpassede unge mænd, som undervisningssystemet har opgivet. Derfor har de låst sig inde i et rum på skolen, hvor de venter på, at en af lærerne tør tage konflikten. Ingen gider dog tage kampen op, og i stedet bryder de interne konflikter ud.

Skolematerialet er noget af det mest gennemarbejdede og flotte, jeg endnu har set. Der er masser at tage fat på for underviseren. Desværre halter selve forestillingen. De seks talentfulde skuespillere kæmper med en håbløs tekst, hvor konflikterne er konstruerede og handlingen forudsigelig. Spændingen er fraværende, og i stedet bliver der kompenseret med højtråbende skuespil. Karaktererne virker for pæne, og vi tror ikke rigtigt på, at de tilhører en underklasse. I stedet for at bygge på én stærk konflikt virker det, som om alle seks roller skal have hver deres konflikt.  

Teater Bloom har potentiale og talent. Skolematerialet er uden sidestykke. Så der er forhåbentlig flere vigtige forestillinger at se frem til. Men "Klassefjenden" dumper desværre på grund af dårlig dramaturgi og en utroværdig tekst. Det er en gåde, hvorfor "Klassefjenden" af Nigel Williams har opnået klassikerstatus. Oversat til dansk teater fungerer det i hvert fald ikke. Måske fungerer stykket i England. Det går bare ikke her, hvor vi er forvænte med noget af verdens bedste ungdomsteater.