Klar, parat til Overenskomst 2015

Selv om lærerne på skolerne lige nu er optaget af, hvilke konsekvenser arbejdstidslov og folkeskolereform får for deres arbejdsliv, så er det allerede nu tid til at se fremad.

I efteråret begynder overenskomstforhandlingerne med KL. Og denne gang er der en historisk mærkværdig situation, oplever formanden for DLF's overenskomstudvalg, Gordon Ørskov. For baggrunden er en lov, som ingen på lærersiden har ønsket. Og reglerne er slet ikke trådt i kraft endnu, før man skal til at diskutere, hvilke ønsker man har til nye regler.

Målet er en overenskomst, som træder i kraft i april måned 2015, og DLF tager lige nu de første skridt mod at udvælge, hvilke krav lærerne har til arbejdsgiverne.

»Hver eneste overenskomst har sin egen ramme og sine egne muligheder. Det er ­vigtigt, at vi sammen får en fælles forståel­se«, siger Gordon Ørskov, kort før han skal mødes med alle kredsformænd i DLF til en overenskomstforberedende konference i Nyborg.

Han mener, at arbejdstid kommer til at fylde meget, når DLF skal stille krav til arbejdsgiverne. Men også at det bliver op ad bakke.

»Underviserorganisationerne og arbejdsgiverne står meget langt fra hinanden. Det giver os en kæmpeudfordring. De ønsker, vi har, ligger meget langt fra lov 409. Men vi bliver nødt til at markere, at vi vil i en anden retning, mener jeg«.

Gordon Ørskov Madsen er ikke i tvivl om, at lærerne får en stor udfordring med at finde de helt rigtige krav, de kan stille til arbejdstiden.

»Når to parter er langt fra hinanden, må man bøje sig for at nå hinanden. Det viste arbejdsgiverne, godt hjulpet af regeringen, slet ingen vilje til i 2013. Grundlaget for lærernes arbejdstid næste år er en lov, som lærerne ikke har haft indflydelse på. DLF ønsker ikke at blåstemple loven ved en fornyelse af overenskomsten«.

Mod individuel løn

Udvalgsformanden forudser, at også løn bliver et stort emne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Produktivitetskommissionens rapport anbefaler øget konkurrence, og KL har flere gange ved overenskomstforhandlinger ønsket mere individuel løndannelse. Gordon Ørskov Madsen forventer, at arbejdsgiverne igen vil stille krav om individuel løn.

»Det vil vi ikke være med til. Vi ønsker at sikre den enkelte lærers løn. I Sverige er man gået over til et præstationslønsystem, og det har bestemt ikke være en succes«.

Arbejdspladsdemokrati under pres

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne er med den nye arbejdstidslov ikke sikret tid til arbejdet som hidtil. Mange kommuner vil desuden ikke indgå aftaler med de lokale kredse om lærernes arbejdstid, men opfordrer i stedet til, at skolelederne indgår aftaler med den enkelte lærer. Det ser Gordon Ørskov som en samlet offensiv mod medarbejderindflydelsen på arbejdspladsen.

»Signalet fra KL er ikke til at tage fejl af. Kommunerne skal ikke tale med kredsen, og skolelederen skal ikke tale med tillidsrepræsentanten. Jeg tror, vi skal forberede os på, at der vil komme et angreb på vilkårene for vores demokratisk valgte repræsentanter på arbejdspladsen - tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-systemet«, frygter Gordon Ørskov Madsen.

Han mener, at presset på arbejdspladsdemokratiet bliver et meget vigtigt tema i de kommende forhandlinger.

»Demokrati på arbejdspladsen er en irriterende forhindring på vejen for konkurrencestatsforkæmperne. Ligesom kollektive aftaler, der griber ind i den totale ledelsesret. Men det er stadig en del af det danske demokrati at finde løsninger i fællesskab, at tage ansvar og finde fælles retninger for udviklingen«.

Aftaler eller konkurrencestat

Gordon Ørskov Madsen tror, at overenskomsten i 2015 vil være med til at bestemme, hvilken retning arbejdspladserne skal bevæge sig mod fremover.

»Der er to vidt forskellige veje at gå. Kollektive aftaler med et individuelt præg fra arbejdspladserne, hvor vi i fællesskab går ind og tager ansvar - eller konkurrence, hvor den enkelte må klare sig selv og sine egne forhold i konkurrence med kollegerne«.

Netop presset på medarbejderdemokratiet er også et emne, hvor han håber, at offentligt ansatte vil stå sammen.

»Det her skal helst være et tema, som vi kan stå sammen om på tværs af organisationer. Det kommer til at få stor betydning for sammenholdet i forhandlingsfællesskabet«, siger han.

Medlemsdebat

I slutningen af april beslutter DLF's hovedstyrelse, hvilke krav der skal sendes til debat mellem medlemmerne. Men i år bliver medlemsdebatten mere udfordrende end nogensinde, forudser Gordon Ørskov Madsen.

»Lærerne er lige nu dybt optagede af, hvordan næste skoleår kommer til at se ud, og hvordan reformen og nye arbejdstidsregler kommer til at fungere. Derfor er opmærksomheden på, hvilke krav vi skal stille ved næste overenskomst, nok heller ikke så fremtrædende«.

Han tror, Lærerforeningen bliver nødt til at nytænke medlemsdebatten om overenskomstkravene.

»Jeg er ikke sikker på, at vi skal lægge op til medlemsmøder i traditionel forstand på hver skole. Vi skal måske finde nye veje, hvorpå medlemmerne kan komme til orde. Alle, der vil debattere kravene til Overenskomst 15, skal have adgang til at komme til orde«, lover han.

Folkeskolen har i forbindelse med denne artikel kontaktet KL. Men KL vil først løfte sløret for sine tanker om overenskomsten til maj.