Klagenævnet: Kommuner underkender fagpersoners STU-vurderinger

I 2014 modtog klagenævnet 107 klager om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU. Et af hovedpunkterne har været målgruppevurdering, afklaring og afprøvning af de unge. Klagenævnet har behandlet 43 af den slags sager og har ændret kommunens afgørelse i 21 af dem.

I en del af sagerne har klagenævnet vurderet, at den unge har haft så massive vanskeligheder, at den unge klart ikke har kunnet gennemføre en ordinær gennemførelse, skriver nævnet i sin årsrapport for 2014.

Unge får afslag på STU trods flere afprøvningsforløb

Et af de helt store problemer er, at kommunerne ikke har lyttet til de fagpersoner, som kender de unge.

Den unge har måske været afprøvet på en produktionsskole, som har vurderet, at eleven ikke vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med støtte. Alligevel har kommunen vurderet, at den unge ikke var i målgruppen for STU og forsat burde afprøves.

"I nogle af de sager, hvor klagenævnet har ændret kommunens målgruppevurdering, har kommunen begrundet afslaget med, at den unge ikke var tilstrækkeligt afprøvet på trods af, at den unge har været igennem et eller flere forløb på en produktionsskole. Klagenævnet har i disse sager lagt særlig vægt på, at fagpersoner, som har kendt den unge og fulgt den unge gennem et eller flere forløb, har beskrevet, at den unge ikke vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, da den unges behov for et lille og trygt miljø samt tæt støtte og guidning i uddannelsesforløbet ikke vil kunne imødekommes i tilstrækkelig grad", uddyber klagenævnet.

Unge med autisme mistrives i udskolingen

I en del af sagerne har den unge sent i skoleforløbet fået en diagnose inden for autismespektret, for eksempel i udskolingen eller i begyndelsen af sit ungdomsuddannelsesforløb.

"Den unge har i de første mange år af sit folkeskoleliv kunnet indgå i en almen klasse og har fungeret fagligt, men i udskolingen er der kommet tiltagende sociale og personlige vanskeligheder. Den unge er begyndt at mistrives i folkeskolen eller på ungdomsuddannelsen i en sådan grad, at det er resulteret i skolevægring, angst og et afbrudt forløb", lyder klagenævnets beskrivelse.

Almindelig skolegang ikke en gyldig begrundelse for afslag

Kommunen har i disse sager ofte begrundet afslaget på en STU med, at den unge har haft sin skolegang i almenskolen. Kommunen har således ikke foretaget en helhedsvurdering af den unges funktionsniveau og har heller ikke forholdt sig til, at den unge har vanskeligheder, som kræver hjælp og støtte på en ungdomsuddannelse.

"Klagenævnet har i disse sager særlig lagt vægt på, at den unge på intet tidspunkt har modtaget relevant hjælp og støtte til sine vanskeligheder og i høj grad er præget af sine vanskeligheder. Klagenævnet har vurderet, at en STU netop vil kunne tilbyde den unge de rammer og den støtte, som vil være en forudsætning for, at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og som vil bidrage til den unges uddannelsesmæssige, sociale og personlige udvikling", skriver klagenævnet.

Misbrug ikke et argument for at få tilbudt STU

Klagenævnet har også behandlet en del sager, hvor den unge udover sin diagnose har haft et misbrug. Den unge har ofte beskrevet sit forbrug af hash, som en form for selvmedicinering på grund af ADHD.

I disse sager har den unge klaget over kommunens afslag på at være i målgruppen for en STU. Klagenævnet har været enig i kommunens afgørelse, når det er vurderet, at den unges misbrug er massivt og en hindring for, at et uddannelsesforløb kan iværksættes.

"Den unge er ikke omfattet af målgruppen, fordi den unge vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, når den unge er ude af sit misbrug", lyder konklusionen.

Unge er utilfredse med at blive hjemtaget

I 2013 modtog klagenævnet en række sager, hvor klagerne gik på, at kommunerne hjemtog elever til kommunernes egne undervisningstilbud.

Hjemtagelse gør STU-elever og deres forældre usikre

Kommunerne etablerer og udbygger fortsat egne undervisningstilbud, og klagenævnet behandlede i sidste år 41 sager om utilfredshed med kommunens uddannelsestilbud. De færreste fik dog medhold. Klagenævnet har været enig i kommunens afgørelse i 34 ud af de 41 sager.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via linket til højre.