Klagenævnet: Asperger-elev skal blive i normalklassen

"Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde," siger Tine Holgersen. Klagenævnet For Vidtgående Specialundervisning har netop afgjort, at hendes datter med diagnosen Aspergers Syndrom ikke skal på specialskole, men skal blive i sin 3. klasse på Jyllinge Skole. Nævnet begrunder blandt andet afgørelsen med, at lærerne kan få vejledning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Roskilde, og at der er tilknyttet en specialpædagog i sfo.

Men den begrundelse holder ikke, mener Tine Holgersen.

"Skolelederen har jo fortaltFolkeskolens læsere, at der ikke er penge til at uddanne lærerne, og pædagogen er ikke spor speciel, han har blot nogle af støttetimerne i klassen uden ekstra uddannelse," siger Tine Holgersen.

Ikke stolt over forløbet

IFolkeskolens første nummer efter sommerferien fortalte Tine Holgersen om et langt forløb, hvor hendes datter fik fem ugentlige støttetimer selv om PPR havde indstillet hende til "massiv støtte", og hvor Klagenævnet derefter bestemte, at støtten skulle forhøjes til 12 timer.

"Det er bestemt ikke en løsning og et forløb, vi er fagligt stolte af," sagde skoleleder Kai Aabrandt dengang tilFolkeskolen. Han bekræfter, at støttepædagogen ikke har specialviden, som Klagenævnet forudsætter i sin afgørelse. Men lærerne og pædagogen kan få supervision efter behov, og i sidste skoleår har PPR's konsulent været tilkaldt to gange tre timer, fortæller han. Den ordning er skolelederen dog ret skeptisk over for.

"Problemet er jo", siger Kai Aabrandt, "at når lærerne skitserer en problemstilling, kan de få en eksperts udtalelse om, hvad de burde gøre. Sådan noget fungerer langt fra altid i virkeligheden. Det ændrer jo ikke på, at barnet har vanskeligheder i hverdagen."

Ny, erfaren støttelærer

Sidste skoleår blev en del af støttetimerne tildelt klassens dansk- og matematiklærere. Nu har skolelederen besluttet, at timerne skal varetages af en speciallærer, som har erfaring med at inkludere elever, der traditionelt er blevet segregeret, fortæller Kai Aabrandt.

"Det er vi meget glade for," siger moderen. "At støttetimerne ikke mere er delt ud på klassens lærere betyder forhåbentlig, at vores datter nu får de støttetimer, hun har krav på. Sidste år blev timerne lidt for ofte brugt til vikartimer, når der var fravær i lærerteamet."

Mangler pulje til ekstraordinær specialundervisning

Da Klagenævnet sidste år pålagde skolen at forhøje støtten, tvang det skolelederen til tage specialundervisningstimer fra andre elever, fordi Roskilde ikke har en kommunal pulje til ekstraordinær specialundervisning. Den praksis kritiserer tænketanken Sophias leder voldsomt, og både formand og næstformand for Roskilde Kommunes skole- og børneudvalg ønsker at ændre praksis.

"Jeg er meget kritisk over for forløbet i Roskilde. Hverken elev eller lærere har fået den hjælp, de har krav på efter regelgrundlaget, siger Per Kjeldsen, som er cand.pæd.psyk. og leder af Sophia. Bekendtgørelsen om specialundervisning skal altså følges af alle, understreger han.

"I bekendtgørelsen står der, at PPR skal komme med 'forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand'. Hvis PPR ikke sætter timetal på støtten, skal indsatsen specificeres fag for fag. Er der tale om AKT-problemer - eller som i den konkrete sag om Asperger - er det ikke nok med støtte i dansk og matematiktimerne. Eleven har jo de sociale problemer med sig i alle fag. Støttebehovet til en elev med Aspergers kan for eksempel være stort i idræt, hvor læreren skal have meget konkret støtte for at kunne hjælpe eleven."

Både lærere og elev på Jyllinge Skole svigtes, fordi kommunen ikke retter sig efter bekendtgørelsens klare krav om 'særlig vejledning til alle implicerede lærere og forældre' og 'undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder', lyder Per Kjeldsens kritik.

"Det fremgår klart på Undervisningsministeriets hjemmeside, at PPR's forslag skal indeholde en stillingtagen til specialundervisningen 'form, omfang og art," siger han og kalder det en grov fejl, at kommunen ikke har etableret en 'buffer' til specialtimer, som kan anvendes, når en skole skal gennemføre massiv inkluderende specialundervisning.

"Bekendtgørelsens krav om hjælp til enkeltelever må jo ikke gå ud over andre elever," siger tænketanken Sophias leder.

I Undervisningsministeriet bekræfter specialkonsulent Svend Erik Gertz, at PPR's vurdering skal indeholde et forslag til den nærmere ordning af specialundervisningen, herunder forslag om specialundervisningens form, indhold og omfang.

"I vejledningen er det uddybet, hvad der efter ministeriets opfattelse skal forstås ved 'forslag til den nærmere ordning'," siger han. Henstillingerne i vejledningen er dog "af ikke bindende karakter."

Roskilde Kommune ændrer praksis

"Jeg kan sagtens følge skoleleder Kai Aabrandt, når han sige, at han ikke er stolt over forløbet," siger Roskildes viceborgmester Henrik Stougaard (SF).

"Det dur ikke, at en skoleleder, for at hjælpe en elev, tvinges til at tage specialundervisningstimer fra andre elever," siger Henrik Stougaard, som også er formand for Roskilde kommunalbestyrelses skole- og børneudvalg. Den konkrete personsag kender han ikke.

"Vi er nu gået i gang med en række omlægninger, men det er jo ikke ligefrem gjort lettere af, at vi også er i gang med en større sparerunde," fortsætter viceborgmesteren. "Men måske skal vi spare list ekstra, så der kan blive skabt en bufferzone, så det ikke er den enkelte skole, der skal finde pengene, hvis der kommer flere elever, som skal have ekstraordinær støtte," siger Henrik Stougaard. Han understreger, at ændringen ikke må blive et tag-selv-bord, og at visitation og budgetansvar må hænge sammen.

"Men når PPR fagligt forsvarligt har konstateret, at der er et bestemt behov, så skal det også være det, man giver," siger han.

Næstformand i Roskildes i skole- og børneudvalget Bent Jørgensen (V) er enig.

"Når Klagenævnet pålægger skolen, at en elev skal have flere støttetimer, så skal lederen rette sig efter det. Sådan er lovgivningen. Økonomien må ikke bestemme, at en elev ikke får det, han eller hun har brug for," siger han.

Men Roskilde er lige som andre kommuner under pres, og udgifterne til specialundervisning skal styres, understreger Bente Jørgensen. Den stigningstakt, der er set indtil nu, er der ikke råd til, og det er vigtigt, at skolelederen har styring med, hvad pengene bruges til.

Bent Jørgensen understreger betydningen af det frie skolevalg. Derfor kan det blive nødvendigt at finde måder at finansiere skolernes specialundervisning, så ekstraordinære stigninger ikke går ud over eleverne.

"Hvis en skole får flere elever, der har behov for ekstraordinær støtte, må kommunen se på det. Man kan og skal jo ikke styre, hvor familierne flytter hen, og hvor de vil have deres børn gående," siger Bent Jørgensen.