KL vil have fælles formålsparagraf for alle børn

I et nyt udspil, "Det gode børneliv", lancerer KL et forslag om, at regeringen sætte sig ned sammmen med KL, lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedsplejersker og diskutere sig frem til en fælles formålsparagraf for børn og unge fra 0 til 18 år.

Formålsparagraffen skal være "en ledestjerne i den faglige diskussion om børnene trivsel, udvikling og læring og bygge på tankegangen i FN's Børnekonvention og målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse", står der i udspillet.

Den nye formålsparagraf skal erstatte de gældende formålsparagraffer, der er i henholdsvis folkeskoleloven, dagtilbudsloven, sundhedsloven og serviceloven.

"Med en fælles formålsparagraf kan vi skabe fælles opmærksomhed på vores børn og på vores arbejde med børnene. Forskning viser, at sådan en helhedstænkning er befordrende for børn udvikling, trivsel og læring", siger formand for børne- og ungeudvalget i KL Jane Findahl.

KL: Folkeskoleloven bør forenkles

En fælles formålsparagraf kan også udgøre et afsæt for en forenkling af de fire sektorlove, og det er tiltrængt, mener Jane Findahl. Den kan også være med til at skabe et fælles sprog omkring børnene på tværs af professionerne, mener hun.

"Der skal selvfølgelig stadig være sektorlove, men de skal afbureaukratiseres og forenkles. De har historisk udviklet sig ved knopskydning, og man kan spørge, om de egentlig er til for børnenes skyld. Svaret er nej, og derfor foreslår vi, at vi går sammen om at formulere en fælles formålsparagraf og et fælles sprog, der gør det godt for børnene 24 timer i døgnet", siger Jane Findahl.

DLF: Eleverne skal lære noget

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange er umiddelbart forbeholden over for ideen om en fælles formålsformulering. Hun anfører, at samfundet forventer, at børn og unge lærer noget i skolen, og mener, at denne forventning skal fremgå af skolens formålsformulering.

"Man kan ikke skrive en formålsparagraf om, at børnene bare skal have et trygt og godt liv. Det skal de også have, men de skal også lære noget, så de kan videreføre samfundet", siger Dorte Lange.

"Vi skal hellere bruge tiden på at diskutere, hvilke kompetencer eleverne skal tilegne sig. Og tale om, hvordan vi kan styrke elevernes faglige udvikling i hverdagen ude på skolerne", tilføjer hun.

I hendes optik ville det være bedre, hvis KL tog et ansvar for kvaliteten i skolerne og kom med et bud på, hvordan kommunerne konkret kan understøtte lærernes arbejde.