"Vi er sammen med ministeriet i gang med at udvikle en diplomuddannelse i specialpædagogik. Den er tilrettelagt i moduler, og vi mener, det kunne være en god ide, hvis et af disse moduler kunne afløse et af de fire linjefag. Det betyder jo ikke, at fagligheden falder. Faglighed for lærere er også undervisningsdifferentiering - at kunne tilrettelægge undervisningen, så børn med særlige behov bliver modtagelige over for undervisning", siger Helene Bækmark.
Hvordan stemmer det sammen med, at KL har været fødselshjælper på den nye meritlærerudannelse?
"Man skal huske på, at alternativet til meritlæreruddannelsen ville være 'Maren i kæret' som lærer i folkeskolen. Det har netop været vigtigt for os, at uddannelsen blev fagligt forsvarlig. Ideen er jo netop, at hvis man har en baggrund som f.eks. korrespondent i engelsk og tysk, så er det de pædagogiske fag, man skal have på seminariet, og der vil man blive præsenteret for ligeså meget pædagogik som de øvrige lærerstuderende", understreger Helene Bækmark.
KL vil give læreruddannelsen tid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.