"Vi har ikke behov for de kontrolforanstaltninger, der handler om uret. Vi har ikke brug for timetællerne eller for gesandterne ved dørene", siger KLs topforhandler, borgmester Kjeld Hansen til Mandag Morgen.
"Du får ikke et bud fra mig på, hvor meget lærerne skal undervise. Det er slet ikke det, det handler om. Hvis vi ser på Niels og Mette som elever, så kan det godt være, at Niels skal have 14 timer, og Mette skal have 16. Det er ikke afgørende, og det synes jeg ikke kan være afgørende for nogen parter i folkeskolen".
Mandag Morgen lægger op til kongres og arbejdstidsforhandlinger med en artikel, der blandt andet baserer sig på det spøgeskema til kredsformændene, som flere kredsformænd opfordrede til, at man undlod at besvare. Det endte med en svarprocent på 48, hvoraf 65 procent tror på, at dialogen mellem KL og DLF har gjort forhandlingerne lettere, og 67 procent tror på, at der ligger en aftale den 24. november, når forhandlingerne skal være afsluttet.
Mandag Morgen vurderer, at forskellen i ledelsessyn kan være en af de store forhindringer for en aftale - KLs ønske om at give kommunerne en mere central placering i ledelsen af og ejerskabet til folkeskolen kontra DLFs ønske om at vise mere tillid til den enkelte lærer og det enkelte lærerteam.
KL uforstående over for krav om maksimal undervisningstid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.