Anbefalerne er Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, pædagogernes fagforening BUPL, forældreorganisationen Skole og Samfund, Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen.
Der kunne være grund til at vente at finde KL i den sammenhæng, fordi landsforeningens formand Erik Fabrin så sent som på DLF's kongres i september takkede ja til et samarbejde om folkeskolen, men sådan skal man ikke se på det, mener chefkonsulent Dorthe Møller fra KL's skolekontor
"Før arbejdet med anbefalingerne gik i gang, besluttede KL's bestyrelse, at vi ikke ville være en del af en fælles henvendelse til regering og folketing, men vi vil meget gerne på andre områder have et tæt samarbejde med DLF om folkeskolen", siger hun.
Det er ifølge Dorthe Møller vigtigt for KL at pege på, hvad parterne sammen og hver for sig kan gøre, men også at parterne helt legitimt har forskellige holdninger.
"KL samarbejder med regering og folketing på mange måder, derfor vil vi ikke binde os til en fælles henvendelse. Vi har heller ikke samme holdning på flere punkter. KL synes, at elevplanerne er et godt redskab for lærerne, og vi mener, at kvalitetsrapporterne bør bevares. Vi vil gerne samarbejde om at forenkle bureaukratiet omkring rapporterne, men selve dokumentet er vi godt tilfreds med", siger chefkonsulenten.
KL er desuden direkte imod ønsket om at definere en skole som en geografisk og bygningsmæssig enhed, sådan som folkeskolens daglige brugere anbefaler.
At afslaget på en fælles henvendelse ikke skal tages for mere, end det er, fremgår af, at KL lægger op til et samarbejde med DLF om de naturfaglige udfordringer i folkeskolen, om Pisa-offentliggørelse og om at gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads.
KL uenig i flere anbefalinger
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.