Folkeskolen.dk skrev tidligere fredag, at kommunerne ifølge ministeriet gerne må budgettere ud fra en bestemt mængde undervisning på hold i stedet for klasser, men at den kommunale styrelsesvedtægt ikke kan forudsætte, at holddannelse anvendes i et bestemt omfang på den enkelte skole. Undervisningsministeriets fortolkning lyder helt nøjagtigt: "Det betyder bl.a., at styrelsesvedtægten ikke kan forudsætte, at holddannelse anvendes i et bestemt omfang på den enkelte skole. Der vil i givet fald alene være tale om en budgetteringsmæssig forudsætning.
"Sådan som vi i KL læser den tekst, så betyder det, at en kommune godt må skrive noget konkret om holddannelse i styrelsesvedtægten. Men at der i givet fald så er tale om en budgetmæssig forudsætning", påpeger kontorchef i KLs Børne- og Kulturkontor Jonatan Schloss. Han sammenligner med, at kommunalpolitikerne også ofte skriver i styrelsesvedtægten, at budgettet er lagt til rette ud fra, at et bestemt antal elever i en klasse udløser tolærerordninger:
"Derfor er det alligevel op til den enkelte skole, om den vil bruge pengene til tolærerordninger, eller den vælger at bruge dem på en anden måde. Det samme gælder for holddannelse, og derfor mener jeg egentlig ikke, at der er nogen konflikt".
Jonatan Schloss mener derfor ikke, at ministeriet har underkendt den tolkning af paragrafferne, KL havde i bogen Rummelighed i skolen - fra ide til handling:
"Ministeriet har da heller ikke trukket bogen tilbage - den kan stadig købes!"
KL står fast på holddannelses-tolkning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.