"Regeringen foreslår, at de enkelte skoler skal udarbejde skolerapporter og sende dem ind til Skolestyrelsen, som så skal sammenligne dem. Det er vi imod. For det første vil det være endnu mere bureaukrati og det er der jo nok af. For det andet frygter vi, at det kan føre til, at de enkelte skoler begynder at konkurrere med hinanden i stedet for at samarbejde. Det har vi ikke brug for", siger Jane Findahl.
Ikke nødvendigt med offentliggørelse af test
Hun bryder sig ikke om offentliggørelse af testresultater. Men er parat til at finde en metode, som ikke skader de enkelte skoler.
"Man bruger alt for mange kræfter på at diskutere det. Det, som betyder noget, er jo ikke det enkelte testresultat, men om vi kan se, at skolerne rykker og bliver bedre. Derfor kunne man for vores skyld godt offentliggøre resultaterne på skoleniveau, men vi synes, at vi har så mange andre gode oplysninger i kvalitetsrapporterne, at det ikke er nødvendigt. Der er jo stor forskel på det grundlag, skolerne starter fra", siger Jane Findahl.
Ærgerligt med valgkamp
Jane Findahl ærgrer sig over, at der er gået valgkamp i debatten om folkeskolen.
"Der er brug for en gedigen partnerskabsaftale, og ikke løs snak. Der er så meget, vi godt kan blive enige om, hvis vi sætter os ned rundt om et bord og taler sammen", siger hun.
Jane Findahl mener, at debatten om at få lærerne til at undervise mere handler om mangel på tillid.
"Det er en underlig debat, som viser mangel på tillid til de enkelte skoler og kommuner. Man kan ikke sammenligne på den måde, som regeringen gør. For eksempel har vi i min kommune valgt at sende alle lærerne på efteruddannelse. Det betyder, at de bruger en del af deres arbejdstid på at gå på kurser i stedet for at stå i klassen. Men på længere sigt vil det give en bedre skole", siger Jane Findahl.
KL: Skoler skal ikke konkurrere med hinanden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.