"Flere forældre til børn, som modtager vidtgående specialundervisning, samt ansatte på de eksisterende amtslige specialskoler har udtrykt bekymring for, hvad der vil ske med de meget specialiserede tilbud, som der kun er ganske få af i landet, hvis kommunerne overtager det fulde ansvar for den vidtgående specialundervisning, sådan som KL har anbefalet i sit høringssvar om Strukturkommissionens betænkning. Denne bekymring tager vi i KL alvorligt. Derfor foreslår vi, at staten eller regionerne i en overgangsperiode kan stå som garanter for, at de meget specialiserede tilbud opretholdes, mens der tilvejebringes en plan for, hvordan tilbuddene på længere sigt kan videreføres", siger KL's formand Ejgil W. Rasmussen.
Med større kommuner vil der være basis for, at kommunerne kan sikre, at der er de nødvendige specialundervisningstilbud, mener KL. Private skal fortsat drive nogle af tilbudene, men kommunerne vil overtage de fleste af de nuværende amtslige specialskoler, hedder det i KL's syv-punkts-notat. Men bekymringen er stor på de meget specialiserede landsdækkende og landsdelsdækkende specialskoler, og her foreslår KL nu, at de sikres ved, at de kommende regioner eller staten i en periode garanterer for tilbuddenes eksistens, eller at der ydes et økonomisk grundtilskud til dem. I den periode kan der så tilvejebringes en plan for, hvordan tilbudene kan videreføres på længere sigt.
KL: Overgangsløsning skal sikre handicappede børns skolegang
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.