Kommunernes Landsforening og finansminister Thor Pedersen er blevet enige om en skolepakke, som dog afhænger af, at de når til enighed om en samlet økonomiaftale for kommunerne, formentlig senere i dag. Engelsk skal være obligatorisk fag allerede fra 3. klasse, eleverne i de mindste klasser have én time mere dansk og matematik om ugen, og skolerne skal skære i specialundervisningen og mere undervisning skal foregå på tværs af klassetrin, oplyser flere medier til morgen.
I Folketinget er voldsom kritik af, at regeringen aftaler folkeskolelov-ændringer med kommunerne: "Til næste år får finansministeren måske en anden idé om, hvordan man kan spare på folkeskolen, og så kan regeringen søge et andet flertal", siger SFs uddannelsesordfører Anne Baastrup til Jyllands-Posten.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs har lovet at indkalde alle Folketingets partier til forhandling om ændringer i folkeskoleloven.
KL og finansministeren har aftalt skolepakke
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.