Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KL: Lærermanglen er aldeles ikke aflyst

Kommunernes Landsforening, KL, reagerer i en pressemeddelelse skarpt på Folkeskolens artikel om, at lærermanglen i Midt- og Vestjylland er aflyst. "Lærermanglen er uomtvistelig", mener KLs børne- og kulturudvalgsformand Bjørn Dahl.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
4. september 2003, kl. 18:07

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Fagbladet Folkeskolen konkluderer i denne uge - på baggrund af nogle opringninger til et meget begrænset antal kommuner - 'at lærermanglen er aflyst'", skriver KL i sin pressemeddelelse.

KL: Flere merit-studerende end ventet i lærermangelprognoser, folkeskolen.dk 5. sep. 2003

Folkeskolen har ringet til en række kommuner i Ringkøbing Amt, som alle i en undersøgelse for et år siden forudså stor lærermangel - og som alle i dag må konstatere, at de ikke har problemer med at skaffe uddannede lærere. På den baggrund har Folkeskolen konkluderet, at lærermanglen, der var forudset i Midt- og Vestjylland, er aflyst. Dertil kommer, at både rektor for Haderslev Seminarium Søren Vang Rasmussen og næstformand i Danmarks Lærerforening Stig Andersen er citeret for, at optaget af meritlærerstuderende i løbet af kort tid kan mætte lærerarbejdsmarkedet på landsplan.

"Det er useriøst at drage konklusioner på et så tyndt grundlag. Vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke tager den truende lærermangel alvorligt", siger formanden for KLs børne- og kulturudvalg Bjørn Dahl i en reaktion på artiklerne.

"Lærermanglen er uomtvistelig. Beregninger har tidligere vist, at den topper i 2009/2010 med en mangel på knap 3500 lærere. Heldigvis er vi nu kommet i gang med indsatsen, og noget har virket - for eksempel meritlæreruddannelsen, som har været en bragende succes senest med cirka 2000 ansøgere", siger han.

"Lærermanglen er ikke bare et problem, der venter forude - allerede her og nu er der mange steder problemer med at besætte ledige stillinger. Ifølge prognosen skulle der i år mangle 1500 lærere svarende til ca. én pr. skole. Det betyder heldigvis ikke, at der er 1500 ubesatte stillinger, for på mange skoler ansætter man medarbejdere uden en læreruddannelse. At kommunerne forsøger at løse problemet ved at lade stillingerne blive besat af andre er helt fint, men det viser netop, at vi har en mangel på uddannede lærere", siger Bjørn Dahl.

Imidlertid viser Folkeskolens research, at lærermanglen i Midt- og Vestjylland dels er udeblevet, fordi merit- og fjernstuderende arbejder ved siden af læreruddannelsen, men også fordi besparelser og faldende børnetal har betydet færre lærerjob, fordi ældre lærere bliver i jobbet, og fordi det er lykkedes at tiltrække unge uddannede lærere med højere løn og gode arbejdsforhold.

"Efterlønsreformen og kommunernes personalepolitiske indsatser har fået nogle lærere til at blive lidt længere. Men det er langt fra nok, og det er farligt, hvis vi bare læner os tilbage og tænker, 'at nu er faren drevet over', hedder det i Bjørn Dahls pressemeddelelse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL: Lærermanglen er aldeles ikke aflyst

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS