KL: Kommunerne har penge til at modtage flygtninge

Er der resurser til, at skolerne kan løfte opgaven, når ukrainske flygtninge skal modtages i klasserne?

Det spørgsmål har DLF og flere andre bragt på banen de seneste dage. KL’s nye formand Martin Damm er sikker i stemmen, når han svarer, at pengene nok skal være der - i hvert fald på den lange bane.

”Når flygtninge kommer til Danmark under normale forhold, så bor man i et asylcenter, og så får man ophold i Danmark. Det er samme system, vi følger her. Dermed følger der nogle tilskud med til integrationsopgaven. De tilskud dækker integrationsopgaven”, forklarer KL’s nye formand borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm.

KL og regeringen har indgået en aftale om, hvordan kommunerne skal modtage flygtninge Ukraine.

I aftalen står der, at regeringen anerkender, at kommunernes modtagelse af flygtninge vil betyde ekstra udgifter. Det er endnu ikke aftalt, at kommunerne får ekstra midler til indsatsen. Økonomien bliver umiddelbart først taget op i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år.

Kritik af økonomisk model

Netop den model har DLF’s næstformand Dorte Lange kritiseret.

”Den udmelding om finansiering, der er givet, er ikke tilstrækkelig. Kommunerne er nødt til at vide, hvad de har at gøre godt med for at kunne planlægge ordentligt”, lød det fredag fra Dorte Lange.

Også Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod mener ikke, at aftalen er god nok.

”Så længe regeringen ikke laver en klar aftale med kommunerne, laver kommunerne ikke en klar aftale med daginstitutioner og skoler, og så kommer børn, lærere og pædagoger i klemme. Det dur ikke”, lyder det i et opslag på Facebook fra Lotte Rod.

Men Martin Damm mener, at aftalen er den rigtige.

”Det, vi har en aftale om og en positiv tilbagemelding fra Finansministeriet om, er, at hvis det går meget hurtigt, eller der kommer et meget stort antal flygtninge, som giver udfordringer, som det almindelige tilskud ikke samler op, så samler vi op på det, når vi skal have forhandlinger om økonomiaftalen 2023”, siger han og sammenligner situationen med covid-19.

”Her aftalte vi, at de udgifter, vi måtte afholde dér, ikke skulle fortrænge andre serviceudgifter. Det er samme model her. Det vigtigste er, at vi kommer i gang med opgaven. Det har jeg tiltro til, at vi nok skal finde ud af sammen. Der er ingen, der har interesse i at kvase velfærdssamfundet, men det kan godt give bump”.

Lærerne må igen indstille sig på at være "omstillingsparate"

Han mener, at der bliver stor variation i de byrder, som de enkelte kommuner må løfte i forbindelse med, at ukrainske børn skal i skole i Danmark.

”Igen ligesom under covid, måtte lærere gøre ting på andre måder, end de var vant til. De var virkelig omstillingsparate. Det kan opgaven med ukrainerne også komme til at kræve. Jeg tror ikke, man kan se på opgaven på en måde, hvor alt andet kører uforandret videre. Det vil gribe ind på alle mulige måder, fordi de kommer i hast”.

Han tror, at man nogle steder må være lidt kreativ for at få plads til de nye elever.

”Der skal jo findes plads i den enkelte klasse i den enkelte skole. Der er vi nødt til at være lidt large. Det er folk, der kommer fra krig og er flygtet. Der kommer vi til at gribe de bolde, der er. Der vil være skoler, hvor man ikke vil mærke det, og så vil der være skoler, hvor der kommer mange. Men der er opbakning til, at man prøver at løse opgaven sammen”, siger Martin Damm.