"Rekrutteringsudfordringen løser vi kun, hvis KL, kommunalbestyrelserne, medarbejderne, deres organisationer og Folketinget taler de kommunale arbejdspladser op. Det er et fælles ansvar og det skal lykkes. Så der skal handles", sagde KL's formand Erik Fabrin blandt andet, da han aflagde sin beretning på delegeretmødet i Aalborg i formiddag.
Derfor skal der arbejdes målrettet for at skabe attraktive arbejdspladser, for det kan betale sig, sagde Fabrin. Hvis sygefraværet på børneområdet, i folkeskolerne og på ældreområdet samlet set faldt med tre dage, personaleomsætningen faldt med to procentpoint og tilbagetrækningsalderen steg med et år vil det betyde, at hver af landets 98 kommuner i gennemsnit ville have yderligere 18 lærere, 13 pædagoger og 28 social- og sundhedsassistenter til rådighed, oplyste KL's formand.
"Både politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne har vigtige roller at spille for at gøre de kommunale arbejdspladser attraktive for fremtidens medarbejdere. Dem skal vi tage på os. Og jeg appellerer til de faglige organisationer, regeringen og Folketinget og regionerne om også at være med til at løse denne udfordring".
DLF med i annonce
Sammen med FOA og BUPL brugte Danmarks Lærerforening delegeretmødet som anledning til at sætte en annonce i Danske Kommuner i dag, hvor man opfordrer KL til at huske, hvem de snarlige økonomiforhandlinger med regeringen, handler om. Annoncen beskriver børnehavebarnet Jonas, skoleeleven Jakob og den ældre Johanne.
"Vi håber, at I vil holde fast i, at økonomiaftalen skal give jer mulighed for at hjælpe både Jonas, Jakob og Johanne," hedder det blandt andet i annonceteksten.
KL: Fælles ansvar at styrke rekruttering
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.