Resultatstyring er en helt central del af folkeskolereformen. En skoles succes bliver efter reformens indførelse afhængig af, om skolen evner at løfte den ønskede procentsats af eleverne op på et på forhånd angivet niveau i forhold til de nationale test. Nationale måltal er en del af reformen, men kommunerne opfordres også til at sætte lokale mål for den enkelte institution. Det var en af pointerne på dagens debat på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg. "En ny folkeskole med politisk målstyring og resultatopfølgning", hed dagens debat.
Hanne Bak Lumholt, der er leder af KL's Folkeskolereformsekretariat, kridtede debatten op.
Via et slide(Se første billede i toppen af artiklen) viste hun, at kommunerne er i fjerde fase af reformindførelsen. Arbejdet med reformen indledtes ifølge KL i januar 2013. 1. fase: "Nye arbejdstidsregler". 2. fase: "Aftale om folkeskolereform". 3. fase: "Kommunalbestyrelsen: Budget samt principper for resursestyring". 4. fase(den nuværende): "Tidligere og ny kommunalbestyrelse: Udmelding om skolepolitik, mål og rammer". 5. fase: Planlægning af skoleåret 2014/15".
Regeringen satte pausekomma i matchfixingsagaen
Hanne Bak Lumholt kvitterede i øvrigt for, at kommunerne har været i stand til at løfte timetallet uden det kommer til at koste ekstra.
"Når man kigger på budgettet for 14 under et, så ligger det på niveau med 13. Det vil sige, at I har budgetlagt under de rammer, der var for reformen. Altså har I skabt rammer for, at lærerne kan være mere sammen med eleverne", sagde hun til de forsamlede kommunalpolitikere og embedsfolk. Herefter opfordrede hun til, at kommunerne sætter konkrete mål for elevernes progression og trivsel.
Trine Græse(A) fra Gladsaxe Kommune og Søren Pape Poulsen(C) fra Viborg skulle debattere ud fra politikernes syn på reformen.
5 effektmål
Trine Græse fortalte om Gladsaxes reformarbejdet, og understregede, at det er et arbejde, der sket over lang tid.( Se Gladsaxes bud på en styringskæde i 2. billede over artiklen)
Borgmester Søren Pape Poulsen forklarede, at man i Viborg har valgt at sætte fem effektmål, der skal arbejdes med:
"Udover tre mål fra reform, har vi sagt, at der er fem effektmål, vi vil arbejde med:
- Tidlig indsats.
- Mål på, hvor tilfredse forældre er med skole-hjemsamarbejdet.
- Elevtrivsel.
- Læsning i forhold til de nationale test -der sættes en procentsats på, hvor mange der skal rykkes sig på den enkelte skole.
- Matematik - der sættes også en procentsats på, så hver skole ved hvor meget, den skal rykkes sig.
Kvalitetsrapporterne bliver kommunes redskab til opfølgning:
"Har man opfyldt målene, så er det godt. Har man ikke, må man komme og forklare, hvordan man vil opnå målene inden for tre år", sagde Søren Pape Poulsen.
Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring
Resultatløn? Kommunaldirektør Thomas Therkildsen og Børne- og Kulturchef Per B. Christensen - begge Næstved Kommune - overtog herefter ordet - deres oplæg var formet som en dialog:
Thomas Therkildsen indledte:
"Vi tror på, at det kommer til at sætte en ny retning for den måde, vi arbejder med skolen. Hvad betyder det for sektoren, at vi kan måle så præcist som i sundheds og beskæftigelsesområdet? Skal vi måske til at tænke resultatløn ind", spurgte han.
Vi ønsker ikke, at det faglige skal være det eneste, man fokuserer på
Per B. Christensen stillede spørgsmålet:
"Er der skoler, der ikke performer godt nok år for år? Og hvad er konsekvensen, hvis de ikke performer godt nok?"
Thomas Therkildsen:
"Vi har ikke været skarpe nok på opfølgning og konsekvens i kommunestyret. Om to år, vil der så være en anden tilgang, hvis en skoleleder ikke performer i forhold til de mål, der er sat op?"
Herefter talte de to topchefer om, at hvis skolelederne skal være i stand til at yde mere pædagogisk ledelse for lærerne, så skal skolecheferne være i stand til at yde den samme pædagogiske ledelse overfor skolelederne. Skolecheferne skal til at være langt mere interesserede i den enkelte skoleleder og den enkelte skoles resultater.
KL-chef: Reformen er udgiftsneutral
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.